0 Flares Facebook 0 LinkedIn 0 Email -- Filament.io 0 Flares ×

Traditionel Kinesisk Medicin – TCM

Hvad står TCM for og hvad er Traditionel kinesisk medicin?

TCM er forkortelsen for Traditional Chinese Medicine = traditionel kinesisk medicin. Det er en bred betegnelse for medicinsk praksis. TCM er baseret på fælles, almindeligt kendte koncepter, som blev udviklet baseret på traditioner for ca. 2000 år siden.

TCM er baseret på det, vi kender som erfaringsvidenskab. Dvs. gennem tusinder af år er TCM forfinet baseret på detaljerede overvågninger af konsekvensrækker. Dvs. fx når X sker, påvirker det Y osv. 

Disse nøje observationer har ført til detaljeret forståelse af den viden, som idag er tilgængelig i TCM. 

TCM inkluderer fx urtemedicin, akupunktur/akupressur, kinesiologi, massage af forskellig slags, Feng Shui (indretning af hjem, arbejdsplads, personlig tøjstil osv.), motion (Qigong) og diæt eller særlig tilrettelagt kost samt musik og lyd. Du kan læse om musik i Qigong her. Du kan møde de seks helende lyde i Qigong her.

Qigong er for TCM, hvad fysioterapeutens og kiropraktorens øvelser er i naturvidenskabens sundhedsvæsen.

Traditionel kinesisk medicin og moderne vestlig medicin

Det interessante er, at vores naturvidenskab kun er nogle hundrede år gammel sammenlignet med TCM som er flere tusinde år gammel.

Noget andet interessant er, at vi med naturvidenskaben efterhånden dokumenterer (beviser) flere og flere af de påstande, som Traditione Kinesisk Medicin rummer. Fx eksistensen af Qi – Livsenergi; den vitaliserende energi, som alt består af, som blev dokumentere i 1978 af min øverste Qigong Master – Grandmaster og professor Lin Housheng på Shanghais Peoples no 8 Hospital i et forsøg udført af atomforsker Gu Hansen. Se denne artikel om dokumentationen af Qi i 1978.  

Grundtanken i Traditionel kinesisk medicin

TCM baseres på tanken om flow af Qi. De to komplementerende grundtyper af Qi kaldes Yin og Yang. Deres interaktion – også kaldet dans – skaber de fem elementer; metal, vand, træ, ild og jord.  Læs mere om Yin og Yang her.

I sin oprindelse var Traditionel kinesisk Medicin den “medicin/lægekundskab”, der blev praktiseret og var væsentligst. I dag er nyere, naturvidenskabeligt baseret medicin kommet til, men TCM er stadig anerkendt og anvendt overalt i Kina som en naturlig del af lægekundskaben. 

Forebyggelse frem for helbredelse er central i Traditionel Kinesisk medicin

Tanken om forebyggelse frem for helbredelse er stadig naturlig i Kina. TCM har også gjort sit indtog i den Vestlige Verden og udbredes fortsat. Fx kender du nok zoneterapi og akupunktur/akupressur. Kinesiologi er udviklet af amerikanske kiropraktorer og baseres på tankerne om energi samt flow af energi hentet fra TCM.

Kongstanken i TCM er, at ubalance og blokeringer i energiens/Qi’s flow i kroppen fører til symptomer, syndromer og sygdom. I gamle dage betalte kineserne ”medicinmanden” (ofte den nærmeste munk) for at holde sig rask.

Hvis man så blev syg, holdt man op med at betale, til han igen havde hjulpet en til at være rask.

Meridianbaner – energinetværk i kroppen

TCM baseres på tanken, at Qi flyder overalt i universet. I kroppen flyder den fx i energibaner kaldet meridianer. Meridianerne er som et “energivejnet” placeret i flere lag i kroppen. Der er fx Meridianer er koblet til bindevæv, muskler og organer. Blokeringer i disse energibaner, skaber ubalancer og bevirker, at berørte dele af kroppen kan udvikle sygdom.

I Daoismen, som er den livsfilosofiske/religiøse tankegang i TCM findes den største og vigtigste energibane i kernen af kroppen – mellem Himmel og Jord. Når den er i balancen og energien flyder frit er der energi til hele kroppen og sindet. Det balancerer tanker, følelser og giver handlekraft. Når denne Centralmeridian er åben forsynes alle kroppens energibaner med energi til distribution. Læs om Daoismens kosmologi her.

Traditionel kinesisk medicin blev givet til en slægtning 

Til at begynde med gik TCM og dermed Qigong i arv i familien i et mester-lærlinge forhold oftest til sønnen. Døtre skulle alligevel giftes ind i andre variationer af TCM og Qigong, så hun ville lære den families TCM og Qigong. 

Hvis man kendte en, som man ønskede at lære fra, kunne man være ”slægtning i hjertet”; heart-sons eller heart-daughters. Derved kunne man alligevel komme i betragtning til at lære TCM og Qigong af denne person.

Meget gik til under Kulturrevolutionen 1966-1976 

Da Formand Mao i 1966 erklærede kulturrevolution og forbød udøvelse af TCM samt Qigong blev det med livet som indsats at fortsætte sin praksis.

For Professor Lin Housheng betød det, at han i hemmelighed dyrkede den Qigong, han havde lært af sin mester en Shaolin munk, som han studerede ved som helt ung. 

I den ti års periode, som Kulturrevolutionen varede udviklede han Taichi Qigong Shibashi systemet. Det kan du læse om her. 

Det var to år efter ophævelsen af Kulturrevolutionen, at han var med til at dokumentere eksistensen af Qi. I samme periode udviklede han Qigong Anæstesi. Dvs. muligheden for at bedøve patienter i forbindelse med operationer ved hjælp af Qi og viden om akupunkturpunkter. 

Qigong i hele verden

Idag er Qigong udbredt i hele verden og der findes mange forskellige skoler at lære Qigong ved. 

Her kan du læse om de værdier, lærings- og menneskesyn, som præger Vibeke Fraling Qigong Academy og alle kurser og uddannelser. Læs om Kolibri Qigong – den type Qigong som Vibeke Fraling Qigong Academy har fokus på. 

Vil du vide mere om Qigong?

Du kan tage et Minikursus i Qigong på 7 dage ialt for 0 kr. 

Du kan melde dig ind i online medlemsklubben WebQigong – første uge til 0 kr.

Du kan deltage på Qigong Practitioner Level 1 som er 10 ugers online forløb og to dages live kursus. 

Du kan læse om mulighederne ved at klikke på knapperne under billederne.

0 Flares Facebook 0 LinkedIn 0 Email -- Filament.io 0 Flares ×
0 Flares Facebook 0 LinkedIn 0 Email -- Filament.io 0 Flares ×