Smil – fordi du er glad eller for at blive glad?

0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Filament.io 0 Flares ×

“Et smil er den smukkeste make-up en kvinde kan bære”, hedder en talemåde.

“Brug dit smil til at ændre verden, lad ikke verden ændre dit smil”, hedder en anden talemåde.

“Den største afstand mellem to mennesker er et smil”, sådan lyder endnu en talemåde om smil.

På billederne herover ser du flere udsagn om smil. Det optager os at smile. Lad os undersøge, hvordan det påvirker os at smile. Og om der findes “ægte” og “falske” smil.

Vidste du det om smil?

  • at børn smiler 400 gange om dagen
  • at glade voksne smiler 40-50 gange daglig
  • at voksne i gennemsnit smiler 20 gange dagligt
  • at smil og latter dæmper stress og depression
  • at det at smile gør dig mere følelsesmæssigt modstandsdygtig
  • at det at smile dæmper dine smerter
  • at det at smile bedrer din korttidshukommelse
  • at det at smile holder dit hjerte i form ved at sænke puls og blodtryk
  • at det at smile føles lige så skønt som at spise 2000 chokoladebarer eller at vinde i lotto
  • at det kun tager 10-15 sekunders smil at ændre din indre tilstand.
  • nå ja, så forlænger det også din levetid med 7 år.

Hvad er et smil?

ifølge Gyldendals den Store Danske ordbog er et smil

“Et af det menneskelige ansigts følelsesudtryk.”

Ifølge Cambridge Dictionary defineres smil således oversat til dansk:.

“Et venligt eller glad udtryk i ansigtet, hvor begge mundvige vender opad ofte hvor læberne åbnes let og tillader, at man kan se tænderne.” 

Men et smil er ikke bare et smil. Der findes smil, som fx sender signal om at være pinligt berørt, bange eller vred. Men oftest er smilet et tegn på glæde. 

Men der findes faktisk ægte og falske eller som de kaldes; uægte smil. De ægte smil kaldes Duchenne smil og de uægte kaldes sociale smil. 

Se på disse personer, hvem synes du smiler ægte og hvem smiler sociale smil?

Svaret kommer sidst i artiklen. Men inden da vil du selv have fundet frem til svaret, det er jeg sikker på!

Du kender sikkert hende her.

Mona lisa smil
Da Vincis Mona Lisa

Mona Lisa malet af Leonardo da Vinci malet 1503-1506. Hun har fascineret mennesker verden over med sit underfundige smil. Men er det overhovedet et smil?

Hvad kendetegner et ægte smil, et Duchenne smil?

Guillaume Duchenne, var en fransk anatomiker. Dvs. han studerede vores krops konstruktion og funktion. Hans definition på et ægte smil anvendes overalt i verden i studier om ansigtsudtryk, glæde og socialt samspil. Hans definition på et ægte smil kaldes et Duchenne smil.

Det ægte Duchennesmil har to essentielle karakteristika:

Det aktiverer mundens og øjnenes muskulatur. Nærmere betegnet musklerne rundt om øjnene; m. Orbicularis occuli. De runde muskler trækker øjet sammen og giver dem det smilende udtryk. Desuden m. Zygomaticus, der trækker mundvigene opad. Det giver den smilende mund.

Det sociale smil

Det sociale smil kan opleves kunstigt eller direkte falskt. Det er flere faktorer, som spiller ind. Her på billedet ovenfor smiler jeg da, men ak. Smilet er et socialt smil. Mundvigene er ikke trukket tilstrækkeligt opad til at åbne munden og nå øjnene, så de fyldes af smil og varme. Faktisk ser mit blik fjernt ud. Det understreger oplevelsen af, at det ikke er et ægte varmt Duchennesmil.

Det ægte Duchenne smil

Det ægte Duchennesmil er fyldt med en varme og et nærvær, som nærmest smelter alle forbehold hos modtageren af smilet. Mundvigene er trukket helt op og kinderne bliver runde smilende æblekinder. Øjnene trækkes sammen og skaber smilerynker i krogene. Blikket er direkte, nærværende, roligt og varmt. Denne type smil afvæbner og vil helt klart være en fredsbebuder i tråd med Mother Teresas tanke.

Duchenne smilets kendetegn

Værsågod – nu har du tjeklisten, så du kan sætte flueben og se, hvor mange Duchennesmil, du får i løbet af dagen! 😉 (Og hvor mange du giver?)

Hvordan foregår det at smile?

Når vi fx ser et smil sendes signaler via nervebaner til hjernebarken. Faktisk sendes de til den del, som hedder Cingulate Cortex. I denne del processes ansigtsudtryk til følelser og social læring.

Derfra registreres indtrykket. Vi afprøver ubevidst i hjernen, om smilet er ægte ved at efterligne det. Hvis det føles ægte, føler vi os belønnede. Vi kan blive varme og glade indeni. Det er med til, at vi føler tryghed. Vi føler en forbindelse med det menneske, der smiler til os.

Det betyder, at signaler sendes til vores muskulatur ved mundvige og om øjne. Disse trækker sig sammen og vi smiler tilbage. 

Et svensk studie har vist, at det kræver et bevidst valg ikke at smile tilbage, når man får et Duchenne smil. 

Et studie af 3-4 årige viser, at allerede i den alder begynder børn at kende forskel. De ser hellere på en person, der smiler Duchennesmil end en, der smiler socialt.

Spejling en vigtig del af at smile og af empati

Mekanismen med at afprøve smilet i hjernen kaldes spejling. Det er ifølge psykiater Dr. Eva Ritvo (http://www.evaritvomd.com)  en væsentlig del af at lære samt udvikle empati. Når vi er sammen med andre, kopierer og genspejler vi alle de udtryk og den opførsel, vi møder hos andre. Det gør vi for at afgøre, hvilken emotionel tilstand afsenderen er i. Vi mærker efter om det vi ser, hører og fornemmer tilsammen giver samme resultat. Hvis det gør, har vi modtaget et klart signal og det er let at forstå. Hvorimod et resultat, der stritter i alle retninger, er et uklart signal og er svært at forstå. Det kan være direkte modsatrettede signaler, hvilket forvirrer og skaber utryghed.

Evnen til spejling er knyttet til evnen til at være empatisk.

Derfor er det interessant at forstå, hvordan smil afkodes, genkendes og returneres. Det er en væsentlig del af at være medvirkende til at skabe trygge relationer og miljøer at være i. Tænk på hvilken positiv effekt du kan medvirke til ved bevidst at smile et Duchennesmil.

Hvad sker der ellers, når vi smiler?

Når du smiler, så er der en komplet FØLER-MIG-FULDSTÆNDIG-FANTASTISK-TiLPAS-FEST i hjernen! Hjernen råber juhuu! og Wiii! og flagrer med armene over hovedet – altså sådan metaforisk udtrykt.

Der sendes en masse “beskeder”, som gavner helbred og lykke.

Det, der rent faktisk sker, er væsentligt mere komplekst. Her er kort og lidt mere konkret, hvad der sker. 

Når du smiler aktiveres nogle neuropeptider, som modvirker stress. Neuropeptider er små molekyler, som hjælper neuronerne(nervebanerne) med at kommunikere. 

Forskellige neurotransmittere og hormoner udskilles, hvoraf disse er de mest interessante:

Dopamin

Dopamin er vores “belønningshormon”. Det hjælper os med at være fokuserede. Hvis vi mangler Dopamin, så bliver vi triste og deprimerede. Dopamin har desuden indflydelse på appetitregulering. Som en ekstra gevinst har Dopamine indflydelse på udskillelse af hormonet Oxytocin, som bl.a. giver en følelse af at høre til, at føle sig elsket og holdt af. 

Endorfiner

Endorfiner er kroppens naturlige smertestillende, de er i “familie” med morfin. De kendes også som væsentlig del af Runners High, den lykkerus, som man kommer i efter fx træning. Så det at smile kan medvirke til at reducere smerter.

Serotonin

Serotonin er en naturlig antidepressiv og den har indflydelse på vores søvn og regulering af appetit. Mangler vi den, så føler vi os ofte triste, sover dårligt og spiser som trøst. Lavt niveau af Serotonin kan desværre også forværre tendensen til aggression, siger Neurolog Dr. Isha Gupta.

Oxytocin

Dette hormon giver en følelse af at høre til. Tilknytningen er en væsentlig del af følelse af at være ok, holdt af og elsket. Tænk bare på et forelsket par. De smiler og ler hele tiden. Derved forstærkes de fire nævnte neurotransmittere og hormoner hele tiden. 

Cortisol

Cortisol er et af de hormoner, som aktiveres ved stress. Dette stresshormon reduceres, når endorfinerne og de førnævnte neurotransmittere og hormoner aktiveres og forstærkes. 

Booster immunforsvaret

Ifølge Dr. Murray Grossan boostes immunforsvaret, når vi er glade. Kroppen bekæmper bedre både virus og bakterier.

“Det helt skøre er, at bare det at smile kan gavne dit immunforsvar. Når du smiler, så registrerer din hjerne muskelaktiviteten og antager, at noget er sjovt.” Dr Murray Grossan

Og et gammelt forsøg har vist, at mennesker der smiler stort, lever ca. 7 år længere end andre. Det er dog ikke videnskabeligt dokumenteret, blot en tendens man så ved at sammenligne Baseballkort. De personer med størst smilende smil viste sig at leve gennemsnitligt 7 år længere end de mindst smilende.

Skal man være glad for at smile?

NEJ for syv sytten da! Du kan vælge at smile for at BLIVE glad!

Du kan også bare holde en blyant mellem læberne, til du helt automatisk kommer til at smile.

Ved at holde en blyant mellem læberne helt inde ved mundvigene aktiveres både m. Zygomaticus ved mundvige og kinder samt m. Orbicularis Occuli omkring øjnene.

Og måske aktiverer du også tanken og følelsen af at være lidt fjollet… Det er jo ikke for at holde blyanten, du prøvede det, vel?! Det var vel for at se, om du kom til at smile og blive glad?

SMIL! Hvis du smiler i 10-15 sekunder, så ændres din indre tilstand og du vil føle dig mere glad. Tænk bare på Ole Henriksen, som helt bevidst har valgt fra helt ung altid at være glad og smile.

De gamle mestre indenfor buddhismen og daoismen har vidst det altid. Du behøver bare at smile, så kommer glæden lidt efter lidt. Charlie Chaplin skrev en sang om det. Sangen “Smile” synges smukt af Nat King Cole her.

Smilende opmærksomhed i Qigong

Qigong gøres med smilende opmærksomhed. Det betyder, at vi sætter et smil i mundvige og øjenkroge. Det gør vi for bevidst at forstærke den glade energi og følelse indeni.

Det har faktisk den betydning, at når smilet udløser de “glædesskabende” stoffer til kroppen og sindet, så vil de neutralisere stresssignaler, som kan komme som følge af den fysiske aktivitet, som Qigong er. Det kan du læse mere om to afsnit nede.

Når man er stresset og/eller hvis man har haft langvarig stress herunder også Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD), så er kroppen ekstra på vagt. Den tilstand kaldes at være alert. Dvs. puls, blodtryk, åndedrætsrytme og temperatur kan være lettere forhøjet. Ved den mindste påvirkning fra aktivitet, reagerer kroppen med yderligere stressrespons. (Du kan læse om stress og stressrespons her.) Også selvom vi ved med vores bevidsthed og fornuft, at det er unødvendigt. Urhjernen (Amygdala) er alligevel klar til kamp for overlevelse. (Du kan læse om Amygdala her.) Også selvom det blot er en Qigongøvelse, der sætter pulsen lidt op fordi musklerne har brug for ilt. (Du kan læse om Qigong og kondition her.)

Smilende Qigong giver større modstandskraft mod stress

Stephen Porges er professor i psykiatri med speciale i krop-hjerne sammenhænge. Han har fastslået at mindfulness i bevægelse kan standse stress uanset, det er akut eller langvarig. (Du kan læse om, at Qigong er mindfulness i bevægelse her.)

For at Qigong kan standse stress og skabe modstandsdygtighed overfor netop stress, er der nogle betingelser ifølge Porges. Betingelserne er for det første, at det udføres i en gruppe, hvor instruktøren skaber en, glad og legende stemning. For det andet at der samtidig er fokus på at etablere en ny forståelse af kroppens signaler. Derved lærer man at kunne berolige sig selv, når en stressende situation opstår. Det betyder, at man efterhånden bliver mindre påvirkelig og dermed har udviklet større modstandskraft overfor stress. Det kaldes Polyvagal teori, da det omhandler Nervus Vagus forskellige betydninger for stress og afslapning.(Du kan læse mere om dette her.)

Skal du se, om du havde ret?

Her er svarene på, hvem der smiler ægte Duchenne smil og hvem der smiler sociale smil.

Og herunder får du et Duchennesmil, som har lukket mund – men øjnene er nærværende og mund samt kinder smiler. Det er som med engelsk grammatik. Der er aldrig en regel uden undtagelse. Og det er derfor vi afprøver smilene, når vi spejler. Det er såden, vi kan afgøre det bedst. Føles det smilende og og varmt – Så er det et Duchenne smil.

Vision Vibeke Fraling
Kh Vibeke
0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Filament.io 0 Flares ×

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.