0 Flares Facebook 0 LinkedIn 0 Email -- Filament.io 0 Flares ×

Følelser kan nogle gange fylde så meget og opleves så overvældende, at vi næsten ikke kan være i os selv med dem. Når det sker så “forlader” vi nærmest kroppen. Det bevirker, at vi ikke mærker os selv hverken det gode eller “det onde”.

Disse følelser kan udløses af stort som småt. I denne artikel kalder jeg disse store følelser og deres udløsende faktor for et følelsesmæssigt traume.

Følelsesmæssigt traume kan lyde så voldsomt, men det behøver det ikke være. Dog kan følelserne knyttet til en oplevelse alligevel hænge fast og forårsage blokeringer i din levevis og dermed din livskvalitet i årevis efter. 

Disse følelsesmæssige traumer opstår oftest første gang i barndommen og re- og/eller genaktiveres og dermed forstærkes i løbet af livet. De kan dog også opstå senere i livet. Det er en relativt normal reaktion, men vi behøver ikke lade det være ødelæggende for vores livskvalitet.

Definition og eksempel

Et følelsesmæssigt traume for et barn er de negative sammenkoblinger af oplevelser, følelser og tanker, som barnet har i en given situation.

Et følelsesmæssigt traume for et barn er de negative sammenkoblinger af oplevelser, følelser og tanker, som barnet har i en given situation.

Lad mig give et eksempel:

Fx husker jeg som stort barn(teenager), at jeg en dag skulle hentes fra skole af min far. Jeg gik i skole i en anden by end vi boede i og tog normalt toget. Det var en meget kold vinter og min far arbejdede meget og var ellers lidt fjern. Så det var en stor ting for mig at skulle hentes af ham. 

Da jeg havde ventet en time i bidende frost valgte jeg at tage toget hjem. I den time jeg ventede, og i den tid det tog med toget og at gå turen fra toget og hjem, havde jeg mange følelser og tanker. Jeg følte mig svigtet, vred, ked af det, bange og forvirret bare for at nævne nogle. 

Da jeg kom hjem til et tomt hus forstærkedes følelsen af at være alene, svigtet, forladt og ligegyldig. Da min mor kom hjem fra arbejde, fortalte jeg hende, at han ikke havde hentet mig, som det ellers var aftalen. Jeg græd og var vred. Min mor sad ved siden af mig på min seng.

Jeg husker ikke følelsen af at blive trøstet. Jeg husker kun, at hun sagde, at jeg ikke måtte være vred på min far, at han var syg og at vi skulle tage hensyn til ham. Min mor mente, min far havde det svært og led af vinterdepression, så jeg skulle bære over med ham. 

følelserne
Min far som ung mand.

Hæmmende overbevisninger og lavt selvværd

Denne oplevelse blev for mig en kerneoplevelse, hvor de førnævnte følelser blev knyttet til en barnlig logisk mental konklusion om, at jeg ikke kunne tillade mig at forlange noget af andre mennesker, men blot skulle sørge for andre, uanset hvordan de behandlede mig. Samtidig blev vrede en følelse, som blev pakket væk og undertrykt. 

Min mentale konklusion forårsagede i mange år en vane med ikke at få sagt fra, hvis jeg følte mig såret, svigtet, eller trådt over tæerne. Denne vane gav flere oplevelser, der bekræftede min første mentale konklusion og bum! Så havde jeg etableret en overbevisning om mig, mit selvværd og min selvtillid:

Jeg var ikke ligeværdig med andre og kunne ikke forlange eller forvente at blive behandlet ordentligt. Jeg havde ikke tillid til, at jeg kunne håndtere de situationer, jeg stod i, fordi mine overbevisninger om mit selvværd konstant lammede mig med frustration og kedafdethed i forskellige grader og udtryk. Derfor blev min comfortzone mindre og mindre.

Sådan kan vi have mange forskellige små og udefra set ubetydelige oplevelser, som har sat følelsesmæssige og mentale spor, der er blevet til vaner i vores adfærd. Vaner som får cementeret overbevisningen, troen om og på, at det ikke kan være anderledes end det opleves i mig. Og overbevisningen om, at jeg intet kan gøre for at forandre det.

Det indre barns hunger efter omsorg og kærlighed

Samtidig hungrer det indre barn efter omsorg og kærlighed. Følelsen af at blive taget på skødet, holdt om, trøstet. Følelsen af at være ok med alle de følelser, der er indeni og følelsen af at være vigtig for nogen, føle sig set, anerkendt, holdt af, ja faktisk elsket, for den man er uden forbehold.

Disse typer emotionelle traumer binder en stor mængde energi i vores indre systemer. Det var en af Sigmund Freuds kernepåstande. Sigmund Freud (født 1856-1939) var østrigsk læge og ham der udviklede psykoanalysen. Han mente, at vi som mennesker er styret af kræfter i det ubevidste, som kan føre til neuroser, hvis vi ikke bliver bevidste. 

Følelserne Sigmund Freud
Sigmund Freud opfandt psykoanalysen

Emotionelle traumer kan være din lænke eller din befrier

Store mængder af din livskraft, din Qi, kan være bundet i disse emotionelle traumer. Læs om Qi ved at klikke her. I flere årtier har det være trenden, at vi skulle i terapi og tale os igennem alle de mange, mange, mange, uendelig mange oplevelser, der knyttes til disse. Både kerneoplevelserne og alle de tilknyttede bekræftende og forstærkende oplevelser. 

Min egen erfaring med dette er, at det ikke bare fastholder traumet, det forstærker og lammer unødigt og uforholdsmæssigt meget. Min erfaring er, at det genskaber og genkalder oplevelsen uden at bringe den forløsning, som frigiver den bundne Qi. 

Som lærer har jeg haft masser af børn, som allerede i indskolingen viste tegn på disse emotionelle traumer og tilknyttede vaner. 

Jeg har fx haft elever, der har siddet under bordet låst fast i deres egen overbevisning om, at en given situation var så uudholdelig og uløselig, at flugt under bordet var eneste vej ud. Helingen for dem har været at møde en omsorgsperson, der formåede at møde dem og se deres indre sår og puste trøstende på dem, vise den forståelse og omsorg, der bringer forløsning og heling. Derved fik jeg dem op fra under bordet og til at deltage i dagens aktiviteterne med smil og glimt i øjet. Det har været en stor gave for mig at kunne give den heling. At vide, at de små ting er de, der kan gøre den store forskel.

Din egen mor eller “Maude”?

Men som voksne kan vi have disse sår stadigvæk. Og ofte betyder disse sår, at vi leder efter den følelse af lindring, som kærlighed og omsorg fra mor/en omsorgsperson kunne have betydet. Det betyder, at vi i vore nære relationer kan have tendens til at spille offerrollen og forsøge at manipulere os til at få bekræftet, hvor synd det er for os, hvor svært det er at være os, hvor hårdt vi har det og hvordan de “skylder” os at være ordentlige ved os. Der går “ Maude” i os. (Maude fra TV-serien Matador).

Denne rolle betyder, at vi dræner vore relationer, medmindre deres sår passer som en puslespilsbrik til vores, for i så fald fastholder vi bare hinanden i de roller og næres af det “drama”, det giver. 

Som vi får udtrættet vore relationer forstærkes sårene og vores fortælling, vores identitetshistorie, har vores “lidelseshistorie” som omdrejningspunkt. 

Vi fokuserer på smerten. Om smerten har manifesteret sig fysisk eller “kun” følelsesmæssigt er irrelevant. 

De emotionelle traumer er blevet en identitet og dermed en lænke og et omdrejningspunkt.

Kan man overhovedet “terapere” det væk?

Personligt har jeg afprøvet pænt mange typer terapi i mit liv. Ingen terapeuter er kommet helt ind til kernen og ingen har kunnet hjælpe mig synderligt.

De har dog alle i en eller anden grad bidraget til den selvindsigt, som har gjort det muligt for mig selv at finde vejen til lindring.

Det er tilsyneladende stadig moderne at bebrejde sin opvækst og dermed mor og far for sine sår. Men så længe vi leder efter en “skyldner”, så finder vi ikke lindring. På et tidspunkt er vi for gamle til at bebrejde vores ophav. Så er vi blevet vores egen vigtigste omsorgsperson og må agere som sådan.

Hvis vi ikke tager denne opgave på os, vil vi formentlig ende med at gentage vores svigtende omsorgsgiveres mønstre. I så fald ville jeg have været alkoholiker og aldrig nærværende mor for mine børn. Men det er jeg ikke. 

Så hvordan kan mine emotionelle traumer være min befrier?

Tænker eller mærker du dine følelser?

Det kan måske umiddelbart virke som et mærkeligt spørgsmål. Men læs lige sætningen igen og reflekter over forskellen. Tænker du følelser eller mærker du dem?

Hvis du tænker følelser, så registrerer du, at de er der, du taler om dem igen og igen, men du mærker dem ikke helt. Det gør simpelthen for ondt at mærke dem og derfor ender mange med at forholde sig til følelser fra hovedet med tanke og tale og ikke fra “maven”, hvor de er. Måske rationaliseres følelserne endda.

Sålænge vi tænker og taler om følelser uden at mærke dem, så er energien bundet i det emotionelle traume, vanen og overbevisningen. Vi gentager og gentager og vedbliver at opleve, noget der fastholder “smerten”. 

Helingen kommer, når du tør mærke følelsen. Være med den og med den smerte, der ligger i den. Den kan lamme og føles som om sjælen fryser til is eller suges ud af kroppen og efterlader dig sjælløs og tom som et hylster uden mål, mening eller noget andet… bare tom… tømt! 

Og deri ligger muligheden for heling. Det at turde være med og lade følelserne passere gennem kroppen som en tornado giver dig muligheder for lindring og heling.

Følelser mærker ud eller tænker du følelser?

Ind i kroppen

For at kunne mærke dine følelser frem for at tænke dem, må du ind i kroppen. For mig var det Qigong, der hjalp mig med at komme ind i min krop og begynde at mærke den. Du kan læse min historie om hvordan jeg var stress- og smerteplaget. Stress og smerter opstod over tid bla. pga. mine emotionelle traumer, som forstærkedes af mine livsvalg. Læs min historie her og læs her om, hvordan min opvækst gav mig min indre drivkraft.

Da jeg var kommet ind i min krop, kunne jeg mærke alle mine følelser. Og det var overvældende! De føltes voldsomme, nærmest altabsorberende, kvælende. Det skræmte mig, meget!

Øvelserne Universet Ryster og Qigong Åndedrættet har været de vigtigste for mig til at komme ind i og blive i min krop. Klik på deres navne om læs om dem. Du får dem ved tilmelding til nyhedsbrevet.

Men jeg var klar over, at der kun var een vej ud af denne overvældelses-tilstand. Og det var igennem den. Alt andet ville være flugt og svare til at tisse i bukserne for at holde varmen. Jeg forstod, at mine forældre som pæne alkoholikere flygtede fra deres følelser og denne tilstand.

Det er bare følelser

Jeg havde engang en god ven, som lærte mig, at man ikke må græde alene og at følelser er ufarlige. Han plejede at sige: “træk vejret, det er bare følelser.” Det har taget mig mange år til fulde at forstå, hvad han egentlig lærte mig.

Selvfølgelig må man græde alene. Det han mente var, at man må ikke bære sin følelse af at være alene i sin kedafdethed. Et af mine temaer har været at bære min “smerte” alene. Så siden han lærte mig det, har jeg bevidst ringet til en ven eller veninde og ladet mig selv opleve, at andre gerne vil være sammen med mig, når jeg er ked af det. Det er blevet til mange hulkesamtaler i telefonen. Der er INTET så helende, som at en anden tør være der, lige der, mens man overgiver sig til hulkegråd og følelser. Det fortager sig jo igen. Ingen har brug for at få at vide, at man ikke må græde eller være ked af det. Det fortæller jo bare om, at den, der siger det, er bange for følelser. 

Qigongs definition af følelser

Næ, følelser er bare følelser. I Qigong udtrykker vi det sådan her; følelser er energi i et bestemt udtryk, og når energi er i sin optimale tilstand er den foranderlig. Dvs. Det vil være naturligt at følelser skifter, efterhånden som vi tillader dem at være der, rummer og accepterer dem. Følelser skaber kun blokering og oplevelsen af at sidde fast i dem, hvis vi forsøger at undertrykke, kontrollere eller fordømme dem.

Følelser definition i qigong

Så da jeg kom ind i kroppen og mærkede mine følelser fandt jeg en vej til effektiv heling af dem. En vej som har givet væsentlig mere heling end al den terapi jeg har prøvet. Foruden Qigong har jeg giver min krop “terapeutisk støtte” i form af Body SDS. Det kan du læse om i denne artikel om, hvordan kroppen husker.

Gråd er vigtig og har forskellig betydning

I denne proces er gråd af betydning.

Gråd kan have forskellige udtryk og dermed betydninger. 

Kaldegråd – babys vigtigste redskab

Kaldegråd, er den gråd, baby anvender. Den larmer for at kalde omsorgsgiver til for at dække babys behov. Hvis vi græder den gråd som voksne, så er vi der, hvor vi søger lindring ved andre, i noget der kan blive afhængighedsrelationer. Relationer, hvor vi er afhængige af hinanden og hinandens drama.

Stille gråd – tegn på indre shutdown

Stille gråd uden lyd med tårer, der blot triller, hvor vejret nærmest holdes er en del af vores “sociale kaldesignal”. Det er instinktivt del af vores forsøg på at vække sympati og dermed en omsorgsgivende reaktion fra andre.

Det kan dog også signalere indre lammelse. Hvor smerten kan føles så overvældende, at man (næsten) forlader kroppen. Det er fx det, som sker ved traumatiske oplevelser. Det kaldes i psykologien for “shutdown” og refererer til at systemet går helt til urhjernen og man “spiller død” for at overleve. Du kan læse om shutdown og den polyvagale teori, som den hører til her.

Stille gråd kan forandres til hulkegråd, hvis andre reagerer på det “sociale kald i gråden” og man møder forståelse og omsorg, så kan man på et splitsekund “bryde sammen i gråd”.

Hulkeri forløser – både som gråd og latter

Hulkegråden er, hvor maven nærmest kramper, tårerne kan føles, som om de nærmest sprøjter ud af øjnene og hele kroppen ryster. Kroppen ryster i takt med grådkramperne i maven og efter sådan en tudetur føles kroppen, som om man har løbet en maraton. Disse rystelser er kroppens naturlige stressrelease. I Qigong har vi en decideret rysteøvelse, som du kan læse om her. I Qigong anvender vi også lattermeditation som stressrelease. Latter kan forløse på samme måde som hulkegråd, da vi kan le med samme aktivering af mave- og kernemuskulatur. Du kan se en trailer med en lattermeditation her.

For at hulkeriet (uanset om det er af gråd eller latter) skal virke forløsende så kræver det, at man overgiver sig til det. Giver slip på kontrol og bare tillader kroppens forløsning. Slipper alle tanker om “hvor ser jeg åndssvag ud”, “nu løber mascaraen”, “åh nej, nu er jeg svag” eller hvilke tanker, der nu kunne være. Bare tillad dig selv at være i det og lad kroppen styre lidt.

Længere nede i artiklen har jeg forslag til yderligere overgivelse og endnu dybere forløsning og heling af følelser. Hvis du vælger at afprøve mine forslag til forløsning af følelser, så vil du formentlig opleve, at det kan accelerere hulkegråden. Til gengæld vil du formentlig opleve det som befriende; forløsende selvom det kan virke lettere overvældende. Du kan opleve at det at overgive dig til følelsen virker forløsende i sig selv.

Du vil bagefter være i stand til at mærke og anskue mere nuanceret omkring den oprindelige udløsende situation og også omkring kerneoplevelsen, hvis du er blevet bevidst om denne. (Det behøver man ikke, for at det virker).

Sådan balancerer jeg følelser

Da jeg var syg af stress og smerter og i flere år i starten af min intense Qigong “genoptræning” var det i forbindelse med udøvelse af Qigong, at jeg mærkede mig selv og mine følelser. Det betød, at jeg efter Qigong gav mig tid til at hele følelsesmæssige sår. Efterhånden kan jeg mærke følelser og hele dem på få minutter i hverdagen.

Det er vigtigt at have intention om at give slip, så længe du taler om din “smerte”, fastholder du følelserne omkring den og alle de begrænsninger den/de afstedkommer. Og når man giver slip, så giver man helt slip, ellers kommer det igen. Det svarer til, at gå ud med affaldet og så ved containeren fortryde for at tage affaldet med ind igen. Det gør vi jo ikke. Vi ved jo godt, at så ville det hurtigt blive ganske usundt miljø indenfor. På samme måde skal vi turde give slip på det, som stjæler vores energi.

Sådan gør jeg trin for trin for at hele følelser

  • Når jeg mærker en følelse, standser jeg op i hverdagen, så snart det er muligt. Skaber tid og rum, hvor jeg uforstyrret kan være med mig selv.
  • Jeg genkalder mig følelsen og dens ophav og finder flere oplevelser, jeg har haft, der forstærker følelsen. 
  • Som følelsen fylder kan jeg føle mig overvældet. Det er vigtigt, bare at blive i det i kroppen.
  • Så begynder jeg at bekræfte og dermed trøste mig selv med sætninger som disse;

Sætninger jeg bruger til at hele følelser

  • “Ja, det gør og gjorde ondt indeni da…” 
  • “Ja, du føler og følte dig svigtet/forladt/trådt på osv. da…” 
  • “Ja, det føles som om dit indre brister og splintrer i tusinde stykker”.
  • “Ja, du føler dig lige nu som det mest ensomme menneske, der findes på planeten.”
  • “Ja, det føles, som om du er forkert/mislykket…” 
  • “Ja, det føles som om du aldrig bliver hel eller bliver dig selv igen.” 

Hver gang du siger ja uden forbehold til det, du føler indeni, så heler du et stykke af dig selv. Moders kærlighed, som er den energi, vi mangler fra en omsorgsgiver, er i sin essens uden forbehold og det er den, du kan give dig selv ved at sige ja som i ovenstående eksempler. Du vil formentlig opleve, at den overgivelse, der ligger i bare at sige ja og udtrykke følelsen uden nogen som helst vurdering eller fordømmelse, er den væsentligste del af helingen. Overgivelsen er der, hvor du slipper helt. Den er uafhængig af retfærdighed, tilladelse fra andre eller andres billigelse. Den er at turde være med sin indre “smerte” til denne opløser sig.

Ingen udefrakommende person kan give dig følelsen af at være helt ok, som du er, medmindre du kan give dig selv den først. 

Det handler ikke om at blive “færdig”

Dette er ikke et quickfix. Vi kan have adskillige lag og derfor er det vigtigt at slippe forestillingen om at blive “færdig med smerte”. Forandringen ligger i, at dit forhold til “smerte” forandrer sig. Det, der gør ondt, gør mindre ondt, lammer mindre og frustrerer mindre. Det bliver lettere at finde diamanten i møddingen, som jeg skrev om i denne blogartikel om min indre drivkraft.

Denne metode forøger evnen til empati. Empati som den indlevelse og forståelse for andre, der fremmer accept og rummelighed og evnen til at kommunikere fra hjerte til hjerte. Det gør den, fordi vi gennem at give os selv, det vi mangler, forstår kraften ved netop den handling. Man erfarer på det ubevidste plan, at det man troede, man manglede, det man jeg altid indeni. Og når man intet mangler – så kan man dele af sin overflod.

Sådan har min oplevelse i alt fald været.

Efterdønningerne, når du giver slip

Ofte har jeg oplevet, at gråden er blusset op undervejs, som jeg overgiver mig, siger mine sætninger og giver slip. Men efterhånden stilnes gråden. Efter et stykke tid føles kroppen tung, afspændt og måske endda træt. Jeg har tit bare tilladt mig selv et par timer eller en aften for mig selv med god mad og en film, jeg kan lide. Tæppe og te i sofaen med et stykke mørk chokolade. Bare for lige at lade krop og sind få ro. Bare være.

Oftest har jeg en oplevelse af fredfyldt optimisme. Sådan indre fred. Ro i hovedet, frihed for tanker og ro i kroppen.

Tilgivelse

I denne proces handler det ikke om, hvorvidt den/de der har såret eller andet er forkert på den. Du må være villig til at give slip på tanken om at få en undskyldning, hævn eller retfærdiggørelse. Denne proces er for dig, for din skyld. Det handler om egen heling uafhængig af den/de andre. Det er denne tanke og proces, som gør det muligt at tilgive. Tilgivelse er ikke at sige “det var ok, det som skete”. Det er at sige “jeg er ok, og jeg er stærkere og mere hel, fordi jeg oplevede og helede dette”.

I forhold til det eksempel, som jeg startede med fra mine teenageår, så oplevede jeg personligt at kunne mærke min mors og min fars smerter. Og derigennem forstå, at de gjorde deres bedste, de formåede ikke andet. Men at jeg, gennem mit valg om at give mig selv den kærlige omsorg, de ikke formåede at give i denne situation, faktisk også lindrede noget af deres smerte.

Det skete ved, at jeg kunne se med langt større kærlighed på dem. Jeg stoppede bebrejdelsen på alle planer og erstattede den med den accept og fred, som kærlighed rummer. Tilgivelse. Og de mærkede det. Vi talte aldrig om det. Det forandrede bare vores samvær. Vi kunne være sammen uden frygt for at såre og blive såret, men bare være sammen i en kærlig og humoristisk atmosfære.

Da min mor blev mere og mere syg og til sidst lå for døden, så mærkede jeg rigtig meget den kærlighed, jeg som barn havde savnet i rummet mellem os. Jeg føler mig velsignet, at jeg nåede at opleve det.

Jeg håber, denne artikel kan inspirere dig til at give dit indre barn den kærlighed, accept og anerkendelse, som du fortjener.

Vibeke Fraling – Qigong Master
0 Flares Facebook 0 LinkedIn 0 Email -- Filament.io 0 Flares ×
0 Flares Facebook 0 LinkedIn 0 Email -- Filament.io 0 Flares ×