Først i retroperspektiv ses de store forandringer klart!

0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Filament.io 0 Flares ×

Stranden er altid mit vindue til retroperspektiv

Efter min morgen Qigong var jeg en tur forbi vandet og nyde min morgente.

Jeg elsker at sidde der og lytte til vandet, der bryder og skyller ind mod sten, strand og badebro. Broens dæk er fjernet for vinteren, men lyden af vandet, der slår mod stolperne er anderledes end lyden af vandet, der bryder mod sten og strandkant. Alt i alt byder det på et roligt lydbillede til de dybe åndedrag, der altid er en væsentlig del af at tage til vandet. Lyden af vandet er for mig som at åbne døren til det dybt meditative. Det bringer mig altid i en reflekterende stemning.

Som jeg sad der med min perfekt tempererede Lung Ching te i termokoppen fulgte jeg en tankerække, som i highlights bragte mig i spring tilbage i tiden og frem. Og det tog nærmest pusten fra mig.

Retroperspektiv i tidslinje

2009 gik jeg massivt ned med stress. Et komplet stresskollaps. Du kan læse mere om min historie her.

2011 måtte jeg opgive at vende tilbage til mit job – nogensinde – og blev fyret.

2012 fik jeg diagnosen fibromyalgi, en kronisk smertelidelse og jeg havde seriøst ondt!

2012 mødte jeg Qigong.

2013 blev jeg godkendt til fleksjob 17 timer om ugen.

2013 fik jeg ideen at skabe et liv med Qigong som omdrejningspunkt. Jeg mærkede, hvor meget Qigong gav mig af indre ro og glæde.

2013 havde jeg 7 Qigong hold om ugen og egen Qigong træning = mindst 15 timer Qigong ugentligt! Det var seriøs genoptræning!

2014 midt januar fik jeg mit første fleksjob som mentor for en lærer.

2014 1. marts startede jeg på fuldtid og normale vilkår som lærer i et vikariat på samme skole.

2014 29. marts oprettede jeg CVR nummer og begyndte at uddanne instruktører.

2014-2017 uddannede jeg Qigong instruktører ud fra det, som idag kaldes den “gamle” uddannelse.

2017 juli begyndte jeg at uddanne efter en Level-opdelt uddannelsesstruktur. Du kan læse om den her.

2017 1. december sprang jeg ud som fuldtidsselvstændig med Qigong som omdrejningspunkt!

2018 september certificeredes de første Qigong Instruktører efter den nye uddannelse, som byder på ialt ca. 600 A4 siders teori, 23 timers videomateriale udover kursus dage og webinarer.

2019 januar har jeg haft de første Qigong instruktører på uddannelse i Børne Qigong, deres certificering ligger i februar. Mød dem her.

Lige nu er jeg sammen med en af mine certificerede Qigong Instruktører Gunhild Odland ved at udvikle Qigong og Qigongkurser til behandlere af børn i børnepsykiatrien. Gunhild har fantastiske erfaringer med anvendelse af Qigong i sit job i børnepsykiatrien i Norge. Du kan læse om Gunhilds Qigong rejse her.

Det næste projekt, der skal færdiggøres er kurser til lærere og pædagoger i daginstitutioner, grundskolens forskellige alderstrin samt ungdomsuddannelser. Da jeg ikke selv kan dække hele Danmark og Norden bliver mine nye Børne Qigong instruktører uddannet til at kunne afholde disse kurser også.

I disse dage er jeg ved at indrette mig på mit eget lille kontor i Nyborg. Min tid i iværksættermiljøet er slut og det føles som at flyve fra reden.

Hvad har du ud af min historie?

Hvis jeg på nogen måde kan inspirere og indgyde tro og håb i andre, så er min mission gjort. Ting tager tid, men det vigtigste er den første beslutning og det første skridt. Dernæst hver dag at sætte den ene fod foran den anden i ønsket retning.

De skønne kvinder, som jeg har haft fornøjelsen af på weekendens Børne Qigong Instruktør uddannelse, har alle som en mærket hvad Qigong gør af forskel for dem; fysisk, mentalt og på deres tanker om deres livssituation.

Det startede altsammen med Qigong practitioner Level 1 kursus Live og idag har de alle hold og de ønsker alle, at en større del af deres arbejdsliv kommer til at handle om Qigong.

Og ser man på min historie så tog det mig fire år fra jeg tog beslutningen om at have Qigong som mit omdrejningspunkt for mit arbejdsliv til det fyldte hele mit arbejdsliv! Så Det ER muligt!

Jeg ved de kan – de er nemlig ikke bare virkeligt dygtige! De har også den grounding, det hjerte og det drive, der skal til!

Og så har vi hinanden – Vi er hinandens Qigong netværk. Vi har et fællesskab, som strækker sig langt videre end, at vi har fælles Qigong interesse. Vi har etableret venskaber og samarbejder på kryds og tværs uden skelen til geografisk placering, jobsituation eller alder. Det er det, som Qigong også kan. Qigong kan skabe relationer af høj kvalitet.

Klar og frisk Qi til dig og dit første skridt! – Husk hver dag er en ny dag!

qigong instruktør uddannelsen Vibeke FralingKh Vibeke

0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Filament.io 0 Flares ×

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.