0 Flares Facebook 0 LinkedIn 0 Email -- Filament.io 0 Flares ×

Qigong i graviditeten styrker dig

Qigong i graviditeten, det har du nok ikke hørt om. Men først og fremmest vil jeg ønske Tillykke med din graviditet. Tillykke med det lille spirende væsen som nu vokser inde i din krop. Jeg synes det er en fantastisk tanke og tid mens et lille barn er ved at blive til i min krop. Jeg venter mit tredje barn til februar 2020. Måske glæder du dig også over graviditeten og nyder den?

Certificereret Qigong Instruktør Trine Harries Pedersen – instruktør i Qigong for gravide

Det at kunne følge sin babys udvikling i maven samt udviklingen i ens egen krop mens den bliver klar til at give liv til dette barn. Det er for mig en kilde til forundring, at følge min mave, som den vokser og vokser. Tænk at min krop kan skabe et helt nyt menneske! At kroppen kan gøre plads og udvide og omrokere, helt af sig selv, så der nu lever og vokser et lille væsen inde i en. 

Det er fascinerende og fantastisk synes jeg.

Når graviditeten ikke er så skøn

Og så alligevel… nogle gange er det knap så fantastisk. 

For med graviditeten kan der også følge halsbrand, kvalme, vægtforøgelse, opkastninger, væske i kroppen, hormoner uden af kontrol, besvær, cravings, smerter og ubehag. Og meget mere…. Nogle gange føler man sig som besat, som om dette fantastiske og uskyldige lille væsen har overtaget ens krop. Man er reduceret til et hylster…. 

Men så får man et lille puf eller spark fra den lille i maven. Hører hjertelyd eller ser en scanning og så er man igen fuld af smilende lykkefølelser.

Ni måneders forandring af krop og sind

I ni måneder undergår kroppen forandringer og udvikler sig på en helt unik måde og som ender i en forløsning – en fødsel –  og man får sit barn i armene. 

Ikke alle graviditeter er dog ens eller forløber godt hele vejen igennem. Krop og sind foretager en bunke af forandringer, nogle gange så man knap nok kan kende sig selv i spejlet – kende sin egen krop.

Man kan opleve smerter og ubehag på en ny måde. Smerter eller ubehag på steder hvor man ikke før har haft smerter eller troede man kunne få smerter. 

Spekulationer over baby i mavens udvikling, over fødsel, amning, over det at blive en familie, at gå fra en til to til tre, måske fire eller fem eller…? 

Typiske gener i graviditeten

Mere end halvdelen af alle gravide oplever, at have smerter i lænd og/eller bækken i graviditeten. Mange gravide har graviditeter med muskelspændinger i baller, underliv og bækkenbund. Årsager til dette vides ikke med sikkerhed. Skyldes det de hormoner som skal blødgøre leddene i bækkenet? Er det den ekstra tyngde som kroppen oplever i graviditeten? 

Undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen viser, at gravide er en voksende gruppe i den del af befolkningen som indtager anti-depressiver. Ved sundhedsplejersken foretager man screeninger for at forebygge fødselsdepressioner.     

Graviditet og Efterfødselsforløb er for mange en tid, hvor man ønsker, at livet er fyldt med tryghed, nærvær og omsorg. 

Hvor man har energi og tid til at være gravid og nyde det, tid og mulighed for at komme sig over fødslen og være sammen med sin lille baby. Finde sin ro i at være mor uanset det er første, anden, tredje gang. At man som mor har overskud til at være der for et helt lille nyt menneske som er fuldstændig afhængig af en. At man har den ro, der skal til at lære dette lille nye menneske at kende og hjælpe det til at finde sin plads i familien og i verden. 

Min historie

Trine Harries Pedersen – certificeret Qigong instruktør

Jeg kender selv til at have smerter og skavanker i graviditeten og efterfødselsforløb. Mine opstod især efter fødslen af mit ældste barn og forværedes kun ved anden graviditet og efterfødselsforløb. 

Jeg kunne ikke altid løfte mit ældste barn til et kram eller løfte den yngste op af barnevognen. Ofte måtte jeg bæres i seng, da jeg ikke kunne gå selv pga smerter og en krop, der simpelthen ikke kunne mere. Min krop blev for mig fremmed. Min krop var ikke længere en del af mig, den indeholdt kun smerter, skavanker og frustration. Samtidig havde jeg en lille baby og en lidt større pige, som jeg skulle være mor for. Det var en hård og meget sårbar tid som tog på krop og sind. 

Kronisk smertelidelse i bækkenet 

Jeg har været i hænderne på en masse fantastisk dygtige mennesker fra bl.a. reumatologer, gynækologer til fysioterapeuter og osteopater, men smerterne blev ved og jeg endte med at få diagnosticeret kronisk smertelidelse i bækkenet. 

“Du må lære at leve med smerterne”, var beskeden jeg fik med hjem.

Jeg mødte Qigong 

Dette var for mig en helt umulig tanke. Jeg var mor, jeg havde et ansvar og et liv. Jeg havde stadig et håb om at få min krop og mig selv igen. Der måtte være noget, som jeg kunne gøre, så jeg igen kunne være den bedste mor, kone, kvinde og udgave af mig selv. 

Jeg søgte andre veje og fandt Qigong. Jeg kunne med det samme mærke en genkendelse i kroppen og en følelse af at min krop igen kunne noget. Jeg kunne nu selv gøre noget for at skabe bedring i krop og sind. 

Et år 

Efter et lille år med en fast rutine med øvelser havde jeg ikke længere kroniske smerter! Det var denne serie af øvelser jeg udførte og lærte på Qigong Practioner https://qigongacademy.dk/qigong-practitioner-basic-level-1/ & https://shibashi.dk/

Jeg havde stadig en krop og et bækken, som jeg skulle passe på og tage hensyn til men jeg havde ikke kroniske smerter. Jeg kunne igen sove om natten uden at blive vækket af smerter. Jeg kunne slutte dagen uden bekymringer, om hvorvidt jeg mon selv kunne stå op af sengen næste morgen. Jeg kunne droppe de daglige liggende pauser og kunne løfte og tumle med mine børn som jeg ville. Jeg kunne selv gå i seng om aftenen.

Det var som at få mit liv igen – i en helt ny og bedre udgave. 

I dag er Qigong mit omdrejningspunkt 

I dag venter jeg mit tredje barn i februar 2020 og jeg har ingen af de tidlige gener. Jeg har en graviditet helt uden de smerter og gener, som jeg oplevede i mine tidligere graviditeter og efterfødselsforløb. Det er fantastiske nu at kunne følge min krop og baby i mavens udvikling med nærvær, overskud og masser af glæde og lykke. 

Jeg er i dag certificeret instruktør og børneinstruktør i Qigong og underviser flere forskellige Qigong hold i ugen. https://qigongacademy.dk/trine-harries-pedersen-vindinge-fyn/

Certificereret Qigong Instruktør Trine Harries Pedersen – instruktør i Qigong for gravide

Jeg nyder hver dag alt det som Qigong indeholder og er. 

Jeg har udviklet Qigong for gravide og EfterfødselsQigong bl.a baseret på egne erfaringer. Det er min passion og klare mål at dele Qigong med andre gravide og kvinder i efterfødselsforløb. 

Jeg ønsker at skabe og styrke overskud, nærvær og energi til alle gravide og kvinder i efterfødselsforløb, så alle kan opleve en tryghed og glædesfuld graviditet og efterfødselsforløb. 

Qigong i graviditeten giver støtte og styrke på alle planer

At være gravid og i efterfødselsforløb er en sårbar tid men også en hel unik tid som ikke kommer igen. Der er heldigvis meget, som man selv kan gøre, for at få den bedst mulige tid. 

Qigong i Graviditeten er til dig som ønsker at gøre noget godt for dig selv, i din graviditet og for baby i maven. 

Qigong for gravide er udviklet for at skabe en mindful og skånsom bevægelsesform, som alle kan deltage i. 

En bevægelsesform som af mange opleves som mere blid og hensynstagende for kroppen end fx. pilates og yoga. 

Qigong er mindfulness i bevægelse. Rolige, skånsomme bevægelser med fokus på åndedrættet. Bevægelserne kan tilpasses individuelt og vil både afspænde og styrke kroppen i din graviditet og efter fødslen. 

Qigong styrker og vedligeholder din kondition uden at overbelaste dig.

Bevægelserne kan udføres stående, siddende og med individuelle modificeringer. 

Uanset om du har baby i maven eller din nyfødte baby i favn så kan I have stor glæde af Qigong. 

Qigong styrker det særlige nærvær mellem mor og baby. Det vil styrke dig i din (nye) livsrolle som mor. I Qigong fremmes forholdet mellem dig og baby, allerede mens baby er i maven. 

I Qigong vil du opleve at kunne stresse af, få bedre grounding og mere energi samt redskaber til at bevare det i hverdagen. Når du som mor kan stresse af og finde din grounding vil din ro smitte af på dit barn – i maven og i favn. 

Se mere om Qigong for gravide for dig på hjemmesiden https://www.vibekefraling.dk/qigong-for-gravide/

0 Flares Facebook 0 LinkedIn 0 Email -- Filament.io 0 Flares ×
0 Flares Facebook 0 LinkedIn 0 Email -- Filament.io 0 Flares ×