Peak State med Qigong

0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Filament.io 0 Flares ×

Hvad er Peak State?

Peak State betyder at være i en tilstand, hvor man topper. Peak betyder top. Peak State handler om, at man kan yde sit allerbedste – sit ypperste, når man har brug for det!

Peak State handler om, at man kan yde sit allerbedste – sit ypperste, når man har brug for det!

Det kendes også som peakperformance. Hvor man netop performer, dvs. yder sit peak/toppræstation. En person som ofte yder sit ypperste er Peak Performer.

Fra min coach uddannelse så Peak State pyramiden således ud.

Peak State Vibeke Fraling
Hvilke faktorer spiller ind og påvirker dit Peak State?

Denne pyramide rummer de tre faktorer, som er afgørende for, at man kan nå sit Peak State.

I Qigong ser Peak State pyramiden anderledes ud og rummer forskellige niveauer af forståelse, man dykker ned i, i forbindelse med Qigong Instruktør uddannelsen. Hvis du ikke ved hvad Qigong er kan du kort læse om det her.

Peak State Vibeke Fraling
Peak State som forudsætning for din Peakperformance

Peak State illustrationen med de tre lag og manden på bjerget viser de tre niveauer, som du har indflydelse på for at kontrollere din egentilstand og dermed skabe dit Peak State.

Jeg vil her kort og meget forenklet forklare dem.

Peak State første niveau

Jing er det nederste Dantian/energicenter og det nederste niveau i Peak State pyramiden. Det betyder, at det er dit fundament. Jing er den type Qi, som nærer det fysiske legeme og som er med til at grounde dig.

Hvis du vil bestige bjerget, må du starte nedefra – fra basis. Dit fundament må være solidt og stabilt. Både dit indre og dit nære. Så det handler om dig fysisk og dine nære relationer.

Du kender måske Maslows behovspyramide?

Maslows Behovspyramide giver et godt overblik

Du kan komme rigtig langt blot ved at dække de fysiske behov. Og de behøver ikke dækkes 100%. Dvs. ikke alle fysiske behov behøver være dækkede, og de behøver heller ikke være dækkede 100%, førend det kan udløse følelsen af at et behov er opfyldt.

Jo flere af dine behov du har dækket, des bedre stillet er du. Jo mere solidt er dit fundament for at finde og bevare dit Peak State.

De væsentligste fysiske behov vil for de fleste mennesker være; væske, mad, søvn, tilstrækkelig udbytterigt åndedræt, bevægelse/motion, leg og skabelse samt hensigtsmæssig kropsholdning.

Som du kan se på Jim Davis’ Garfield tegneserie, så har kropsholdning en del at sige i forbindelse med Peak State.  

Sørg for at styrke din kropsholdning. Ikke alle har en hensigtsmæssig kropsholdning, hvor energien flyder frit og er med til at styrke både krop og sind. Vaner i forbindelse med at stå, sidde og i forbindelse med arbejde påvirker kropsholdningen. Vi kan have over-, under eller normalspændte muskler som påvirker vores led i kroppen og dermed vores kropsholdning.

Qigong fokuserer på at skabe bevægelighed og styrke i kroppen, så kropsholdningen hjælper dig med at finde og bevare din Peak State.

Se fx Søren Brun her.

Søren Brun tydeliggør her hvordan vi med kropsholdningen påvirker vores sindstilstand. Det kaldes også neuroplasticitet. Den kan du læse om her.

Jeg vil gerne understrege vigtigheden af det legende og skabende. Kontakt med dit indre legebarn og udlevelse af denne legefuldhed vil hjælpe med at se muligheder frem for problemer og den vil tilføje kraft til din måde at være i verden. Den vil give dig, hvad forårets saft og kraft, der trækkes fra rødderne op i træets stamme og grene, gør for træet.

De punkter, jeg har nævnt, er nogle af dem, du har direkte indflydelse på i forbindelse med Jing Qi og det nederste niveau af dit Peak State. For at skærpe din evne til at etablere og være mest muligt i dit Peak State vil jeg anbefale at fokusere på disse områder og holde en for dig sund balance.

Trin 1 – Qigong til første niveau af din Peak State

I Qigong har vi en stående stilling – Wuji Stance, også kendt som grundstillingen, som er den kropsholdning, der er helt grundliggende i Qigong og som er første skridt til at etablere dit Peak State. Stående i Wuji Stance trækkes vejret helt ned i nederste del af lungerne, så mellemgulvet aktiveres. Det vi i daglig tale kalder “at trække vejret ned i maven”. Disse to øvelser kombineret er den nemmeste måde at grounde og forbinde sig med den energi, som man anvender til at få ting til at ske.

Dette dybe åndedrag beroliger nervesystemet og det rolige åndedræt med 6-8 åndedrag pr. minut vil ændre hjernebølgerne til det niveau som betegnes Peak State niveauet. Mere herom senere.

Peak State andet niveau

Det andet niveau i Peak State pyramiden er Qi – det midterste Dantian. Det midterste Dantian er knyttet til brystet, nærmere betegnet lunger og hjerte.

Lungerne og hjertet er knyttet til vores åndedræt. I Qigong kalder vi energien i dette Dantian for Qi, vores livskraft, eller livsenergi. Al energi kaldes for Qi, men denne type knyttet til Hjertecentret/midterste Dantian rummer dette særlige aspekt af Qi – livskraften. I den aramæiske opfattelse af Kristendommen kaldes åndedrættet for vores Hellige Ånde – Helligånden. Du husker det måske fra Skabelsesberetningen, hvor Gud blæste liv i Adam, da han havde formet ham i ler.

Vores åndedræt er dermed livgivende både i form af ilten, men også fordi vi her trækker Livskraft ind i kroppen og den med lunger og hjertes hjælp kan pumpes rundt i kroppen. Qi følges med blodet rundt i kroppen, siger man for at lette forståelsen af energiens flow i Traditionel kinesisk Medicin (TCM).

Vores Hellige Ånde – vores Qi trækker vi bl.a. ind i kroppen ved hver indånding og på udåndingen afhænger vores fortsatte liv af, at der kommer en ny indånding.

Vi trækker Qi ind i lungerne. Lungerne er vores indre “hellige” rum.

”Jeg kunne næsten ikke få luft”. Det er en sætning, vi siger uden måske at tænke nærmere over, at den fortæller, at vi ikke “kunne trække vejret frit”. Når vi ikke kan det skyldes det ofte en følelse af overvældelse. Vores indre rum føles klemt. Vejrtrækningen opleves besværet. Lungerne har behov for at kunne fyldes og tømmes helt ubesværet og ganske frit. Spændinger i brystkassen, ophobede følelser og livsoplevelser kan “klemme” på lungerne, så vejrtrækningen besværes. Så når vi oplever for mange og for store følelser kan det påvirke vejrtrækningen.

I dette andet niveau handler det om at give sig selv plads til at forbinde sig med sig selv og sit indre gennem dybe åndedrag. Fylde sit indre for at kunne fylde sit ydre rum. Derved kan man fylde den situation og sammenhæng man er i og lokalet. Det er en væsentlig del af Peak State.

Lungerne repræsenterer vores forhold til os selv. Vores evne til at mærke os selv og være groundede og stå fast ved os selv uden at vakle. Tænk på de engelske udtryk: ”Take a stance” og ”stand your ground”. Førstnævnte betyder ”tag stilling til” og sidstnævnte betyder ”stå fast”. Både på dansk og på engelsk refereres til at stå og at være groundet. Jo bedre groundede vi er fysisk via Jing/vores fysiske krop og kropsholdning samt vores Qi/det dybe åndedrag, der forbinder os med os selv, jo lettere kan vi finde og bevare vores Peak State.

Hjertet er det andet organ i brystet. Metaforisk illustreres det altid med et hjerte og forbindes med kærlighed. Kærligheden er i denne sammenhæng ikke af romantisk karakter men mellemmenneskelig. Den kærlighed vi i kristendommen kalder Næstekærlighed.

Lad mig definere den type kærlighed endnu mere klart.

Den kærlighed, der har bolig i hjertet er en følelse af varme, der strømmer frit til dig selv og til andre, helt uden betingelser. I kroppen føles den som varme bobler af glæde og tilfredshed, der som champagnebobler prikker overalt i kroppen ganske subtilt, næsten umærkeligt. Den får samtidig et næsten umærkeligt smil i dine mundvige og øjenkroge og fornemmelsen af lethed og indre ro følger den og fylder kroppen.


På ingen måde er denne kærlighedsfølelse stormende som en teenageforelskelse, der sparker benene væk under dig, så du vælter bagover og smadrer nakken i gulvet bare for at slå den sidste rest af fornuft ud af hovedet. Nej, denne kærlighedsfølelse er groundet, rolig og forbundet med groundingen og ånderætsteknikken fra første niveau og det dybe åndedrag med bevidst fokus fra andet niveau af dit Peak State.

Denne type kærlighed har mere karakter af at se det gode i andre. Ganske enkelt have overskuddet til at se på mere og andet end udseende og adfærd og i stedet se ind i øjnene og se de andres glæder og smerter, håb, drømme og potentiale. Se det gode i mennesker og ønske at nære det. Se som med et barns øjne.

Se som med et barns øjne

Hjertet handler om relationer – vores relation til os selv og til andre. Det er kun muligt at elske andre så meget, som man elsker sig selv. Og kærlighed er ubetinget. Den letteste måde at åbne for denne følelse og tilstand er gennem det barnlige, legen, latteren. Måden den forankres i kroppen er gennem bevidst åndedræt med bevidst fokus.

Trin 2 – Qigong til andet niveau af Peak State

På første niveau handlede det om Wuji Stance og Qigong Åndedræt. Det gør det også på dette niveau. Udvidelsen er bevidst fokus på at trække klar og frisk Qi, sollys og varme ind og lade den brede sig i kroppen. På udånding bare give slip og lade luften sive ud med det, der måtte være at slippe, ganske som om du ånder en grå sky ud.

Fokuser samtidig på gradvist at smile til dig og dine celler, smil rent bogstaveligt enten med et lille diskret smil i mundvig og øjenkrog eller et stort og bredt smil fra øre til øre.

Bemærk, hvordan din indre tilstand nu er groundet, rolig, lys og tilfreds. Selv hvis du bevidst søger at tænke på noget, der kan bekymre dig, vil dit indre langt hellere fastholde følelsen af ro og veltilpashed.

Peak State tredje niveau

Tredje niveau af Peakperformancebjerget er knyttet til øverste Dantian, vores Shen Qi. Hjernen og sindet er i fokus.

Peak State opstår, når hjernen rammer Alpha hjernebølger, som har en svingning på ca. 8-12 Hz. I Alpha tilstanden er vi maximalt fokuserede og har åbning mellem højre og venstre hjernehalvdel, så vi har adgang til logisk og analytisk tænkning samtidig med den kreative og innovative tænkning. Det betyder, at vi kan benytte både vores logik og kreativitet og dermed løse opgaver, som måske ellers var gået i hårdknude.

Hvis vi nærmer os 7,83 Hz, som vi gør ved 6 åndedrag i minuttet, vil vi også opleve Thetahjernebølger, som ligger ca. 3-8 Hz. Thetahjernebølgerne åbner for endnu større inspiration og kreativitet. For nogle kan det opleves som adgang til det spirituelle, forbindelse til og med den højere mening indeni.

Eneste udfordring her er vore tanker!

Vi har omkring 50.000 tanker dagligt, men mange er dem er knyttet op på tre kategorier:

  • automatiske tanker
  • leveregler
  • overbevisninger og værdier.

Vores hjerne og sind er ellers en genial mekanisme med uanede muligheder for kreative og innovative tanker. Det er jo lidt trist, at vi ikke udnytter vores kapacitet lidt bedre. Men hvis fokus er på tanker i forhold til de tre nævnte kategorier er der ingen ro eller optimal udnyttelse af hjerne og sind.

Det kalder Buddha et Monkey Mind.

Hvad er et Monkey Mind helt præcist?

Buddha definerede det sådan her:

”Ligesom en abe, der svinger sig gennem træerne ved at gribe og slippe den ene gren efter den anden, på samme måde opstår og forsvinder det vi kalder tanker, sind eller bevidsthed konstant både dag og nat.” Buddha.

Det stille sind er, hvad vi stræber mod i Qigong og i Peak State. Det stille sind er ikke så meget fraværet af tanker, som det er fraværet af identificeringen med tankerne og tankernes styring af os. Det gælder både automatiske tanker, som er de reaktive tanker på det, vi gør og oplever. Fx når naboen ikke hilser, så kan automattanken være, at hun er sur, eller ikke kan lide en, men at man er ligeglad og sagtens kan leve uden. Dette var et eksempel på en hel række af automatiske tanker.

Eller levereglerne, som fx at man skal være dygtig for at være vellidt. (En klassiker især blandt kvinder). Så tankerne kredser om, hvorvidt man lever op til sin leveregel. “Er jeg nu god nok, dygtig nok? Ellers kan de ikke lide mig”

En sidste kategori, er de tanker, der fortæller om, hvem vi er og hvad vi tror fuldt og fast på og om os selv og livet. Det er fx dem, der påvirker vores selvopfattelse, fordi vi ubevidst søger at leve op til det, vi tænker. Det er vores overbevisninger og værdier. “Jeg fortjener ikke at have det godt eller have succes”. Sådan en overbevisning vil sabotere ens adfærd lige indtil, man tager tyren ved hornene og bevidst vælger at bryde med den gennem ny adfærd og nye vaner.

Det største problem med vores Monkey Mind er, at vi faktisk kan bilde os selv ind, at vi styrer vores tanker, selvom det ikke er tilfældet. Lad mig med en lille illustration og fortælling vise, hvordan Monkey Mind fungerer.

Nogle jægere fandt en gang på en harmløs måde at fange aber. De udhulede en kokosnød og lagde noget lækker frugt og nødder indeni. Når aben stak sin hånd ned i kokosnøden for at få alt det lækre, sad hånden fast. Og fordi aben ikke ville slippe det, var den fanget.

Fortællingen og billedet er fundet her.

På samme måde holder Monkey Mind ofte fat i tanker, der som minimum er støj på vores indre linje, men som faktisk også kan være direkte ødelæggende for vores livskvalitet.

Sindet med dets mange tanker, afslører vore inderste overbevisninger, værdier og behov. Vore generaliseringer, fokus, ja alt det som ofte blot er støj på linjen. Meget terapi og selvudvikling handler om at forholde sig til disse, men når vi taler om Peak State og Qigong gælder noget andet.

Som Practitioner i Qigong begynder du at møde dette at dit sind “tømmes”. Efterhånden som du bliver mere og mere øvet vil det blive lettere og lettere.

Det er misforstået at tro, at et “stille sind” er decideret “tomt”. Det er ikke fravær af tanker. Det er fravær af identificering med og styring af sine tanker. I stedet er det mig som sjæl, som person, der vælger, hvilke tanker, der får lov at være i mit sind i dagligdagen og i meditative stunder. Jeg vælger bevidst fokus på en tilstand af ro og lader tanker suse forbi som biler på motorvejen ved siden af, uden at jeg skænker dem synderlig opmærksomhed. Efterhånden bemærker jeg ikke trafikken.

Men hvordan gør jeg det med sådan et Monkey Mind?

Hvis du beder sindet gøre en ting, vil det straks fokusere på denne ting. Og så skal du bare træne og opdrage sindet til at blive ved med det.

Din indre gartner

Jeg tænker om mit sind som en have og jeg er gartneren, der skal passe og pleje den. Jeg skal vælge planterne og sørge for deres trivsel. Jeg skal luge, gøde og vande sådan som en rigtig gartner skal. Det er min daglige opgave for, at jeg hver dag kan høste frugten af mit arbejde i haven, ved at høste inspirerede tanker, ideer, ro og velvære.

Husk at passe din tankehave hver dag!

Jeg luger i min tankehave og giver kun næring til tanker, der giver god energi og skønhed til mit liv. Når ukrudtet begynder at brede sig og truer med at kvæle alt andet, vælger jeg bevidst at luge ud og filtrere tankerne. Jeg vælger bevidst hvilke, der må få lov at leve og vokse og hvilke der ikke gør. Efterhånden som jeg træner min indre tankegartner bliver hendes arbejde lettere og lettere. Også selvom uvejr kan sætte mit havearbejde i stå og måske endda ødelægge det med en storm eller et regnskyl. Så er det forfra, og dog… For jeg ved jo godt, hvad der skal til og det bliver lettere og lettere.

Jeg vælger, hvad mit Monkey Mind skal holde øje med, så gartneren kan passe haven.

Trin 3 – Qigong til tredje niveau af din Peak State

Når aben kan holdes beskæftiget ved, at vi giver den et fokus, så skal vi bare give den et fokus.

Fortsæt dit gode arbejde med Wuji Stance og Qigong Åndedrættet med din smilende opmærksomhed.

Udvid øvelsen med at fokusere på åndedrættet. Hver gang tankerne vandrer, bringer du “abens” opmærksomhed på åndedrættet, registrer ind- og udånding, følg ind- og udåndingsluften på sin vej. Fyld din tankehave med venlighed, tålmodighed og kærlighed overfor dig selv og din indre abe. Det perfekte lever i det uperfekte. Alt er godt.

Det uperfekte er perfekt…

Fortsæt med at lade din indre gartner træne dit Monkey Mind ved at fokusere på åndedrættet alene flere gange dagligt. Efterhånden vil du mærke en større indre ro fra aben, den er blevet lidt mere doven og ”velopdragen”. Du har opdaget, at du styrer dine tanker og ikke omvendt. Det giver en stor tilfredsstillelse.

Og af og til raser en storm i dit sind og aben drøner skrækslagen rundt i din have og har vanskeligt ved at passe sin opgave. Vær nænsom, kærlig, anerkendende. Tag den på skødet og vug den, berolig den og bliv ved med at minde den om at lægge mærke til åndedrættet, alt imens du trækker vejret, dybere og roligere og til sidst er aben rolig igen.

Hvis du gerne vil have hjælp til at træne din Peak State så vil jeg anbefale dig at tage Qigong Practitioner Level 1 kurset, hvor du lærer Wuji Stance og Qigong Åndedrættet. Samtidig lærer du Taichi Qigong Shibashi set 1, som er 18 øvelser, der bedrer din fysik og dermed både kondition og kropsholdning. Du lærer at træne dit Monkey Mind gennem disse vidunderlige flydende og rolige bevægelser. (De blå ord er link til at læse mere).

Hvad, hvornår og hvordan bruges Peak State?

Hver gang du skal præstere, kan du med fordel bringe dig i din Peak State. Til sidst vil det være en vane. En ubevidst kompetence.

Gør det fx inden du kører hjemmefra, inden et vigtigt møde, inden en date, inden du skal holde tale osv.

Inden kan sagtens være flere timer før.

Jo flere gange du stiller dig i Wuji Stance og trækker vejret helt bevidst i Qigong Åndedrættet og helt bevidst vælger dit fokus, og stilner dit sind, jo mere vil din Peak State forbindes med denne stilling og åndedrættet. Det bliver det man i NLP kalder et anker.

Et anker er fx den sang, du hørte dengang, du blev konfirmeret. Når du hører den, kan du huske dagen, tøjet, maden, duftene og lydene, du kan endda mærke, hvordan du havde det.

Wuji Stance bliver din fysiske forankring sammen med åndedrættet. Dit valg af fokus og fravalg af tankestyring vil kropsligt muliggøre Alphathjernebølgerne og den ro vil også forankres i Wuji Stance og åndedræt. Ligesom den grounding, der er.

Derfor vil det efterhånden være nok bare at stille sig i Wuji Stance og tage det første Qigong Åndedrag, så er du i Peak State. Og På et tidspunkt kan du nøjes med mindre, måske blot at tænke Wuji Stance og fokusere kort på dit åndedræt.

Når du er forbundet med dit Peak State kan du sagtens både løbe og holde tale uden at forstyrre dit Peak State, men hvis du oplever, at dit Monkey Mind starter på sine forstyrrelser, så find lynhurtigt Wuji Stance og åndedrættet. Og kan du kun benytte åndedrættet og bevidst fokus i ti sekunder, så kan det sagtens være nok! Du skal blot genetablere forbindelsen, lidt ligesom hvis der var “huller” i wifi-forbindelsen indeni.

Den ro og selvsikkerhed, du kommer til at opleve i denne tilstand kan du have glæde af allevegne. Så husk at benytte dette redskab.

Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få tre øvelser, der standser stress øjeblikkeligt, samt en E-guide til at forklare hvad Qigong er samt en meditation.

.

Fornavn og efternavn:

Email:

0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Filament.io 0 Flares ×

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.