Nytårsforsætter og gode intentioner – og hvorfor de ikke holder!

Nytårsforsætter Vibeke Fraling
0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Filament.io 0 Flares ×

Hvorfor nytårsforsætter og gode intentioner sjældent bliver til noget

Nytårsforsætter Vibeke FralingIgår tændte jeg for Tv og det første, der sprang mig i øjnene var en reklame for et ugeblad, der lovede, at man med deres kur kunne tabe sig og forblive slank.

Så blev jeg så træt – langt ind i sjælen!

Lige så langt tilbage  jeg kan huske, har det været typisk for januar (og maj/juni.) Vi skal tabe os og være slanke. Det er det, vi alle drømmer op.

Jeg blir SÅ træt!!!

Så mange mennesker hopper på disse Quickfix løsninger og svinger imellem store forhåbninger & drømme og dyb & inderlig skuffelse, fordi det heller ikke denne gang lykkedes.

Jeg vil gerne afsløre for dig, hvorfor nytårsforsætter ikke realiseres. Det er faktisk såre simpelt.

  • Grund #1 – man er ikke følelsesmæssigt motiveret for at “flytte sig”. Lokummet brænder ikke.
  • Grund #2 – Man er ikke klar over hvad man gerne vil opnå – følelsesmæssigt. Derfor bliver det en fluffy drøm og ikke et mål
  • Grund #3 – man har ikke fået lavet en plan med en tydelig vej at gå, klare actionsteps, så man ved, hvad der skal til.

Grund #1 – Motivation

“Hvornår flytter du dig? Når kogepladen du sidder på, bliver varm eller skal den helst brænde dig livstruende?”

“Jeg vil gerne tabe mig”

Det er bare en sætning. Eftersom vi ikke har en tryllestav, vi kan svinge og VUPTI, så har vi tabt os til ønsket størrelse, eller fået det drømmejob, vi ønskede eller hvad det nu kan være, tja så sker det ikke. Der er ingen motivation for at forandre…

Hvad er så motivation?

Det er de følelser, der får dig til at ønske forandring. Fx det du vil flytte dig væk fra.

Fx da jeg var syg og gerne ville være rask.

Jeg havde mange smerter og kunne intet foretage mig uden ekstra smerter. Det føltes som om min krop var et fysisk og følelsesmæssigt fængsel. Jeg følte mig fanget og ude af stand til at slippe fri. Det var min væk-fra motivation – de følelser, jeg gerne ville væk fra.

Motivation er også det du vil opnå – bevæge dig henimod – lad os se på det.

Hvorfor grund #2 – drøm eller konkret mål Hvad vil du egentlig?

“Mangelfuld henimod motivation er som at finde vej uden en destination”

“Jeg vil gerne være rask.”

Det var stadig bare en sætning.

Den sagde intet om, hvad jeg definerer som rask, hvordan det ser ud, opleves og er. Den sætning fortæller heller ikke Hvad vil det give mig, hvorfor det er vigtigt?

Jeg måtte et par spadestik dybere.

“Jeg vil gerne føle mig sund, rask og rørig. Føle at jeg har frihed, frihed til at tænke, føle og gøre glædesfyldte ting.

At jeg kan have det godt uden at føle dårlig samvittighed, skyld og skam.

Den dårlige samvittighed, skyld og skam kom af overbevisningen om, at hvis jeg gjorde noget godt for mig – satte mig selv først, så ville HIMLEN FALDE NED! Jeg ville svigte mine nære og kære.

Overbevisningen var mit fængsel

Det var først, da jeg fik vendt denne tanke, at jeg kunne forandre min situation.

Jeg fik sat mig, min sundhed og de handlinger, der var nødvendige først, som en nødvendighed for at jeg kunne være noget for mine nære og kære.

Mit fængsel var altså mine overbevisninger – de tanker, følelser og den adfærd, der opstod som følger deraf.

Min destination var derfor følelsen af frihed til at tænke, føle mig og være glad og tilfreds, det får mig til at føle mig nærmest lykkelig  – deri ligger min sundhed.

Det var stadig fluffy – men det flyttede ansvaret og dermed mulighederne fra sundhedsvæsenet hjem til mig. Mine tanker, mine følelser og min adfærd var og er jeg selv herre over.

Ret beset så er det de indre ting, der er vigtige. De ydre er bare for at vise os – status og det er som at tisse i bukserne for at holde varmen.

Som Niller siger i kultklassikkeren “Den Eneste Ene”

 “Køkkenet kan være birk eller laminat det er ligegyldigt – det handler om hvordan vi har det i vores køkken”

Som Albert Einstein sagde

 “Hvis du ønsker at leve et lykkeligt liv, så bind det op på et formål og ikke mennesker eller genstande.”

Grund #3 – Find vejen til destinationen

“Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tænkning, som forårsagede dem.” Albert Einstein

I erkendelse af, at mit mål var og er følelsen af frihed til at tænke, føle mig og være glad og tilfreds, så måtte jeg se på, hvordan jeg gjorde det og bliver ved at gøre det.

Nytårsforsætter Vibeke FralingFor at nå mit mål var jeg nødt til at sætte delmål op

Delmål #1 – erkend når jeg ikke føler mig fri – hvad tænker jeg og hvad gør jeg som forårsager det?

Delmål #2 – gør noget andet: Hvad kan jeg tænke istedet, hvordan kan jeg fastholde mit fokus på den nye tanke? Hvilken forandret handling kan jeg gøre for at føle mig mere fri?

Delmål #3 – hver dag gøre noget der får mig til at føle mig fri, glad og lykkelig.

Daoismen og nytårsforsætter

I Daoismen vil endemålet ikke være en eller anden ophøjet trone, hvorfra jeg kan sidde og lyse min statiske frihed og lykke ud over alverden.

Det vil derimod være min daglige indsats for at føle frihed, føle mig og være glad og nærmest lykkelig. Så længe jeg gør indsatsen er jeg jo i mål, Vejen er målet og destinationen ifølge Dao.  

Alt for mange Nytårsforsætter falder til jorden her – en forandring kræver ikke bare en følelsesmæssig motivation eller intention.

Den kræver handling – og det skal jo være en ny handling. Og for et varigt resultat kræver det, at du gør det hver dag. Det tager mellem 28-35 dage at ændre en vane, så det er den daglige indsats, der gør forandringen.

“Vi er vores gentagne adfærd, vores vaner. Excellence, ekspertise er derfor ikke en handling, men en vane.” Aristoteles

I NLP (Neuro Lingvistisk Programmering) har vi en forudsætning:

“Hvis du gør som du plejer, får du de samme resultater som du plejer at få.”

To begreber, som vil medvirke til realisering af dine nytårsforsætter

Det ene er Brainentrainment og det andet er Neuroplasticitet. Brainentrainment dækker over en inddragelse og ændring af hjernen. Det kan fx ske gennem påvirkning af lydbølger og gennem energetiske påvirkninger, som jo også er energifrekvenser der svinger.

Neuroplasticitet dækker over en ændring af hjernen i form af udvikling af nye synapser. Denne udvikling sker gennem at ændre tanker, tankemønstre og handlinger. Faktisk sker udviklingen af hjernen også alene i form af ændring af kropsholdning og bevægelser.

Forskning peger på, at Qigong er en væsentlig vej til både brainentrainment og neuroplasticitet. Den korte forklaring er, at bevægelse og åndedræt foranlediger, at hjernens, kroppens og hjertets rytmer synkroniseres med både Schuman resonansen, som er det magnetiske bælte der dannes mellem Jordens Ionosfære og Solen og det Geomagnetiske felt som kommer fra Jorden.

Biogenetikken med Bruce Lipton i spidsen fastslår at vores arvemasse er mere påvirket af vores miljø end af genetik. Dvs. et sundt miljø inde i en persons tanker og følelser har større indflydelse på om vi forbliver raske end vore gener.

I Qigong er fokus på at få energien i kroppen i flow samt at energien i kroppen er fyldt med kvaliteter som fx  glæde og lykke.

Serien Shibashi, som jeg underviser i, er skabt af Professor Lin Housheng, der i 1978 var med til videnskabeligt at dokumentere eksistensen af Qi – den energi vi kalder livskraft.

For mig blev det Qigong der gjorde mig rask og gav mig adgang til et live med den livskvalitet jeg søgte.

Du kan gøre din daglige Qigong med mig på webQigong.dk

nytårsforsætter Vibeke FralingVision Vibeke FralingKlar og frisk Qi til dig – hav  et fantastisk og skelsættende 2018.

Kh Vibeke

 

0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Filament.io 0 Flares ×

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *