Neuroplasticitet – Qigong udvikler din hjerne

Neuroplasticitet Vibeke Fraling
0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Filament.io 0 Flares ×

Neuroplasticitet – hvad er det?

Det kan siges helt enkelt: Neuroplasticitet betyder, at hjernen er plastisk, dvs. foranderlig.
Sagt med andre ord betyder begrebet, at hjernen forandrer sig hele livet.
Neuroplasticitet er hjernens evne til at forandre og udvikle sig.
Tidligere troede man, hjernen var statisk. Dvs. når man først var født, så udviklede hjernen sig ikke længere. Siden fandt man ud af fx ved hjerneskade, at hjernen kan flytte funktioner fra et skadet sted i hjernen til et andet. Dette er den ene type neuroplasticitet.
Helt nørdet men på forståeligt dansk handler neuroplasticitet om, at ny læring og erfaring, udvikling af nye færdigheder og forandring af adfærd forandrer stierne i hjernen. Over tid betyder det, at hjernen også ændrer sin fysiske struktur som følge deraf.

To typer neuroplasticitet

  1. Funktionel neuroplasticitet handler om, at hjernen kan flytte funktioner i hjernen fra et skadet område til et andet.
    • Dette ses fx hvis der sker fysisk skade på en del af et hjernecenter, så vil andre celler overtage de skadede cellers funktioner. Tydeligt eksempel er fx mennesker, der mister sproget i forbindelse med en blodprop eller en hjerneblødning i hjernen, men får trænet sproget op igen .
  2. Strukturel neuroplasticitet handler om, at hjernen kan ændre sig fysisk, som et resultat af læring og erfaring.
    • Dette ses ved nye erfaringer og/eller man lærer nyt.  Fx ændret adfærd, kropsholdning, bevidst forandring af tanker og fokus.

Hvad kan skabe forandring i hjernen?

Mange ting kan forandre hjernen. Nogle er skadelige forandringer og andre er netop kompensationen for skaden eller decideret udvikling af hjernen.

Eksempler på årsager til forandringer i hjernen

Fx hormoner der er i ubalance, kost, ulykker, stofmisbrug og forskellige sygdomme fx blodpropper og hjerneblødninger, ændret kropsholdning, ændring af vaner.

Stress

Stress er en stor synder også. Ved langvarig stressbelastning er Amygdala (den del af hjernen som vurderer fare) på overarbejde og ser fare overalt. Det får over tid den del af hjernen, som hedder Hippocampus til at skrumpe. Hippocampus har som opgave at berolige hjernen og kroppen. Ved langvarig stress skrumper den og Amygdala får lov at styre og se farer overalt, derved udvikles angsttilstande. Nogle påstår, at Hippocampus ikke kan normaliseres, hvis den er skrumpet, men med den nye viden om neuroplasticitet er det spørgsmålet om ikke den rent faktisk kan genvinde sin indflydelse og styrke.

Kropsholdning

Ved ændring af kropsholdning og bevægemønstre ses forandring i hjernen og nervesystemet med spændinger, smerter og fx depression til følge. Fx Tennisalbue, musearm og SMS-fingre. Nu kan også Text-neck tilføjes. Text-neck er den bøjede nakke vi har, når vi ser på vores mobil, tablet eller pc.

Hovedet vejer ca. 5 kg når vi står helt almindeligt rettet op. Hvis vi bøjerr med ca. 15 graders vægtforskydning belastes nakken, rygsøjle, muskler og sener svarende til at hovedet vejer 12 kg.

Når vi så sidder med telefonen, tabletten eller pc’en og læser med nakken i 60 graders vinkel. Så svarer det til, at hovedet vejer 27 kg. Det er det samme som fire bowlingkugler placeret på nakken! Den sammenkrummede holdning i bare 15 sekunder udløser nok stresshormon i kroppen til en mindre depression.

Neuroplasticitet Vibeke Fraling

Dette billede viser så meget bedre end ord, hvad ændret kropsholdning gør for vores tilstand – og det er en del af neuroplasticitet.

NLP – Neurolingvistisk programmering

NLP handler om hvordan vores sind fungerer. Hvordan det er programmeret og hvordan vi hele tiden re- eller omprogrammerer den via vores fokus, overbevisninger, sprog og følelser.

Vi udsættes for utallige sanseindtryk hele tiden. Både i form af lyde, lugte, smage, synsindtryk og fornemmelser, interne såvel som eksterne. Vores hjerner er ikke gearet til at forholde sig til dem alle. Derfor har vi forskellige filtre som  udvælger de sanseindtryk, vi bearbejder og forholder os til. Dette er i udgangspunktet ubevidste mekanismer.

Du kan sammenligne filtret med en fiskers net. Jo mindre masker = jo flere informationer. Jo større masker =  jo færre. Eller du kan sammenligne det med briller som filtrerer alt blåt væk, med de briller på, kan du ganske enkelt ikke se noget blåt. Eller omvendt briller som kun kan se alt, hvad der er gult.

Hjernen udvælger sanseindtryk som gennem en fiskers net eller hvis du havde særlige briller på.

Fiskerens net eller brillerne er skabt af et net af flere ting

Sådan som du tænker om verden – er den et godt sted at være, er mennesker gode eller onde, hvad du tænker og tror om dig selv osv. Dette er dine overbevisninger.

De er delvist baseret på dine erfaringer som i udstrakt grad er generaliseringer baseret op oplevelser du har haft. Og det skal siges, at vi som mennesker generaliserer baseret på 1-3 gentagne oplevelser. Puha – dvs. een kikset oplevelse og den type oplevelser vil være dømt kiksede for al eftertid! I alt fald indtil du bliver bevidst om det og beslutter at det ikke nødvendigvis er sandt og allerede der omprogrammerer du din hjerne.

Ean anden del af filteret er det, som er vigtigt for dig – både det der betyder noget at opleve og at undgå. Dine værdier og behov.

Til sidst vil jeg nævne fokus. Det du vælger at fokusere på. Vælger du at se det der bekræfter det der skaber alt det du ikke ønsker eller fokuserer du på det der skaber det positive, udvikling og glæde? Det gammelkendte spørgsmål om glasset er halvt fyldt eller halvt tømt. Dine

Qigong som kilde til neuroplasticitet

Qigong arbejder med energi og hjernebølger, kroppens holdning,  afspænding og styrke, bevidst valg af fokus og følelsesmæssige kvaliteter. Alle har betydning for neuroplasticitet.

Qigong arbejder med energi og hjernebølger, kroppens holdning,  afspænding og styrke, bevidst valg af fokus og følelsesmæssige kvaliteter. Alle har betydning for neuroplasticitet.

Hjernen og Qigong

Qi er energi som kan måles i svingninger. Det samme er hjernebølger. Qigong bringer balance i energiens frekvens, så hjernen og kroppen afstresses og finder balance.

Det er med til at forandre en stresset hjerne, hvor Amygdala har taget over og Hippocampus er sendt i skammekrogen. Qigong formår ikke blot at bremse Amygdalas magtovertagelse, men også at sende den på tilbagetog og give Hippocampus mulighed for igen at skabe ro og endda udvikle sig igen.

Neuroplasticitet via kroppen

Qigong afspænder og styrker kroppen, og giver samtidig bedre kropsfornemmelse så man kan ændre uhensigtsmæssigt slid på kroppen gennem dårlige bevægemønstre eller kropsholdning. Når kropsholdningen ændrer sig sendes nye og andre signaler til hjernen og denne forandres også.

Alene denne forandring kropsligt kan styrke kroppen og mindske smerter. Jeg blev smertefri af Qigong og har hjulpet mange mennesker ud af smerter.

Ændret fokus giver ændret perception

I Qigong vælger vi fokus i øvelsen. Enten gennem en visualisering eller ved at fokusere på bestemte elementer i bevægelse, åndedræt, fornemmelser i kroppen under udøvelsen af øvelsen. Samtidig benytter vi bevidst fokus i meditation. Ofte fokuserer vi på Lys, smilende fornemmelser, glæde og taknemmelighed.

Dette bevidste fokus ændrer på perceptionen. Dvs. selv i svære tider oplever vi i Qigong at kunne se lys, føles os glade og taknemmelige. Det gør det lettere at tage med ind i hverdagen og  nye stier i hjernen er skabt.

Veldokumenteret Qigong

Min yndlingsserie Shibashi  er den mest velgennemtestede og videnskabeligt dokumenterede serie. Den er testet og justeret over mange år på  på No. 8 People’s Hospital i Shanghai. Professor Lin Housheng, som her udviklet serien var desuden hovedperson i den test, der i 1978 videnskabeligt dokumenterede eksistensen af Qi.

Du kan lære serien Shibashi på Qigong Practitioner, som du kan læse om her.

Du kan prøve Qigong på Workshop og kurser se her.

Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev og video med øvelser som du kan prøve hjemme.

Vision Vibeke FralingKh Vibeke

 

 

 

Kilder bl.a.: hjerneskade.kk.dk, psygo.dk, amandathylkjaer.dk

 

 

 


Få mine 3 øvelser og 3 trin til mere energi, glæde og overskud

videoer med de 3 Qigong-øvelser, E-bog og en meditation.

Fornavn og efternavn:

Email:

 

0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Filament.io 0 Flares ×

3 thoughts on “Neuroplasticitet – Qigong udvikler din hjerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *