Hvad er stress? Er stress altid usund?

Hvad er stress - stressrespons Vibeke Fraling
0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Filament.io 0 Flares ×

Hvad er stress?

Hvad er stress - stressresponsDa jeg gik ned med stress spurgte jeg mig selv: “hvad er stress egentlig?” Nu har jeg en baggrund som sygeplejerske så lidt vidste jeg, men ikke nok.

Jeg er typen, der er nødt til at forstå et problem og dets årsag for at kunne forandre og eliminere det. Derfor får du en kort definitionen på kortvarig og langvarig stress og det som kaldes stressresponsen.

Der findes i udgangspunktet to typer stress; den kortvarige stress og langvarige stress. Den kortvarige indeholder stressresponsen, som er den reaktion kroppen har på stress. Ordet stress er ved at blive et begreb, alle bruger, men uden at forstå den helt præcise definition og derved bliver dets betydning udvasket. Det er derfor yderst relevant at definere: Hvad er stress?

Hvad er kortvarig stress

Den kortvarige stress (stressresponsen) er den naturlige stress, som opstår som følge af et behov for at yde en særlig kraftpræstation fx i form af flugt eller kamp med en fjende. Hvad er stress - stressrespons Vibeke FralingFaktisk har jeg til et foredrag med Chris MacDonald hørt ham komme med følgende definition på spørgsmålet: Hvad er stress? Stressresponsen er den reaktion, vi har indeni, når vi står i en situation, hvor der er noget på spil, som har signifikant betydning for os og som enten kan give et positivt eller et negativt udfald. Stressresponsen er altså en normal tilstand.

Denne definition er i tråd med den realtivt nye teori CATS. CATS er en forkortelse af The Cognitive Activation Theory of Stress.

CATS er en nyere teori om stress. Kort sagt definerer den stress som værende individuel. Det vil sige, hvad er stress for dig? Det er ikke nødvendigvis stress for mig. Denne teori er udviklet af Holger Ursin og Hege Eriksen fra Norge, de er to af verdens førende stressforskere.

Jævnfør CATS betyder det, at stress ofte er udløst af mange og/eller store krav fx om præstationer, det kan være præstationsangst, en følelse af ikke at slå til, deadlines, for mange bolde i luften, manglende prioritering i livet. Det er således forskelligt, hvad der stresser den enkelte. Ovenstående er blot eksempler.

Hvad er stress – hvornår udløses den i hjernen?

1. Alt hvad vi oplever og er i af situationer kan stresse

Hvad er stress - Vibeke FralingHvad er stress for os moderne mennesker? Forandringer i vore arbejdsopgaver, vores hjem/boligsituation, i vore relationer og alle andre ændringer i vore omgivelser kan påvirke os, så vi føler os stressede. Oftest handler det om en følelse af at kravene/forventningerne er større end ressourcer og kompetencer. Selv ting som langsomt internet, kø på motorvejen, forsinkelser osv kan være stressfaktorer.

2. Fakta og fiktion i hjernens processer

Når vi er i en situation, som påvirker os, vurderer hjernen, hvad det er for en situation og hvilken reaktion, der er passende. Det betyder, at vores reaktion afhænger af den mængde energi og overskud vi har til rådighed, hvor trætte vi er, hvad vi tror på om os selv, livet og verden. Dvs. hvis jeg har sovet virkeligt dårligt og er meget træt, så er det lettere for mig at tro på en gammel overbevisning om, at jeg ikke kan løse denne type problem, end hvis jeg har masser af energi og overskud og netop haft succes med at løse et problem.

Denne proces foregår oftest ubevidst i hjernen og dermed bliver reaktionen heller ikke nødvendigvis bevidst. Vi bliver “ofre” for gamle overbevisninger og erfaringer. Især når vi i forvejen er flade på ressourcer.

Så når hjernen spørger sig selv – “har jeg løst denne type problem før?”, vil svaret og tolkningen af svaret være præget af energi, tid, erfaringer, overbevisninger, værdier og behov

3. Stressrespons – kroppen sætter ind med sit alarmberedskab

I tilfælde af, at hjernen beslutter, at nu er der fare for min trivsel – jeg kan nok ikke klare denne udfordring, så sendes stresshormoner ud i kroppen, så den er klar til at håndtere “truslen”. Faktisk kan man besvare spørsmålet “hvad er stress?” med; når du er i en situation, hvor der er noget på spil, så reagerer kroppen med at gå i stressrespons.

Hvad er stress - stressrespons4. What to do? Hjernen processer alarmen og situationen og træffer et valg

Når hele alarmberedskabet er sat i værk, forholder hjernen sig til, hvad den skal gøre for at eliminere “truslen”.

Der er overordnet to valg

  1. Hjernen vælger at handle for at forandre situationen.
  2. Man vægler at acceptere den nye situationen og ændre sin egen opfattelse af virkeligheden.

På det bevidste plan vil vi altid have muligheden for at lære af en situation. Uanset hvad vi gør, har vi mulighed for at lære af, hvad der sker. Det giver os erfaringer at bygge videre på fremtidigt.

Dog er der en vigtig ting, som denne teori ikke tager med i betragtning:

Kroppen og kroppens reaktion på stresspåvirkning

Hvad er stress i kroppen og hvilken reaktion er der i kroppen. Den kortvarige stress kan synliggøres ved eksemplet fra dyrenes verden. Hvis en gazelle på Afrikas Savanne opdager en Gepard på jagt har den tre strategier at benytte; kæmp, flygt eller frys. Stresshormoner begynder at banke rundt i kroppen. Stresshormonerne skal gøre det muligt at præstere en enorm kraftpræstation.

hvad er stress - stressrespons - vibeke fralingGazellens flugt

Hvis gazellen vælger at flygte har den brug for stresshormonerne til at få musklerne til at arbejde intensivt med at flygte, hvis gazellen vælger at kæmpe, skal stresshormonerne bruges til dette. Da musklerne skal kunne løbe for livet. Ved denne strategi anvendes de fleste af stresshormonerne i forbindelse med kraftpræstationen.

Gazellen vælger at kæmpe

Du har sikkert i dyreprogrammer set disse scenerarier, hvor byttedyret jages af et rovdyr. Hvis byttedyret er trængt, ser man det af og til vende omkring og vælge strategien at kæmpe. At kæmpe kræver masser af stresshormoner, så musklerne kan hjælpe til, at gazellen kan vinde kampen. Også her anvendes de fleste stresshormoner med det samme.

Freeze…

Vælger gazellen derimod at stå stille, også det vi kender som frys/freeze, forbliver stresshormonerne i kroppen. Stresshormonerne er bl.a. i muskelvævet. Der er de klar, hvis gazellen er nødt til at ændre strategi fra frys.

Hvis geparden fortsætter sin vandring og faren dermed driver over, vil gazellen ryste sig kort og intenst. Det gør den instinktivt for at fjerne stresshormonerne fra muskelvævet.

Dette beskrives rigtig godt i Peter Levines bog Væk tigeren. Peter Levine er medicinsk biofysiker samt psykolog. Han har udviklet terapiformen Somatic Experiencing eller SE© efter at have studeret vilde byttedyr. Selvom de lever med en konstant trussel, bliver de sjældent traumatiserede. De udnytter helt naturligt nogle medfødte mekanismer til regulering og afladning af de høje energiniveauer, der er knyttet til overlevelsesadfærd. Disse mekanismer er den rysten, jeg beskrev ovenfor.

De tre stress-strategier oversat til det moderne menneske

Hvad er stress strategierne set som moderne mennesker? Nu er vi mennesker jo ikke vilde byttedyr på savannen, selvom følelsen af at være jaget vild er et kendetegn for den stressramte. Oversat til det moderne menneske vil de tre stress-strategier derfor være:

Hvad er stress? stressresponsFlugt bliver til strudsen

Du har sikkert hørt vittigheden om strudsen, der stikker hovedet i sandet for at gemme sig. I det danske sprog har vi desuden en talemåde, som hedder “at stikke hovedet i busken”. Disse to eksempler handler begge om at lade som om noget ikke sker eller eksisterer.

At stikke hovedet i busken i forbindels med stress betyder, at man ikke erkender, at der er en stresspåvirkning. Man forholder sig ikke til den og tilstræber hele tiden at undgå den. Det kan være ved at undlade at læse eller besvare de mails, som er ubehagelige/svære. Det kan være ved at undgå bestemte mennesker eller situationer. Det kan også være ved at søge tilflugt i stimuli såsom mad, slik/søde sager, rygning, alkohol, spil, TV, arbejde eller nye kærlighedsforhold.

Hvad er stress - stressrespons. Vibeke FralingKamp bliver til “et godt angreb er det bedste forsvar”

Mennesker som er pressede og dermed har alt for mange stresshormoner i kroppen vil ofte have “kort lunte”. De føler sig let forurettede, forfulgt og kritiserede. Derfor er de altid klar til at gå “lige i struben” på den næste, der kommer med en kommentar. Nogle gange høres det blot som en let snerren i måden vedkommende taler, andre gange er det ved, at de brokker sig, andre gange igen er det ved at reagere defensivt ved henvendelser. Fx hvis de har begået noget uhensigtsmæssigt, så vil de vælge at lægge ansvaret over på nogle andre eller finde fejl ved den, de taler med.

At gå direkte til modangreb er en meget anvendt taktik.

Hvad er stress ? stressresponsFrys bliver til lammelse

Når vi er pressede eller oplever noget ubehageligt hvad enten det er fysisk, psykisk eller følelsesmæssigt ubehageligt, så vil nogle reagere med lammelse. Vi kalder det også at blive mundlam. Men vi kan også sagtens opleve os handlingslammede. Det er egentlig den frysemekanisme som byttedyrene har. Blot har vi som mennesker gennem evolutionen aflært instinktivt at kunne “ryste det af os”.

I forbindelse med voldsomme chok og traumer ses det, dog som en ufrivillig rysten bagefter hændelsen. Lægen David Bercelli har udviklet en terapiform TRE = Traume Releasing Exercises, som netop arbejder med at forløse traumer gennem at ryste. Den er baseret på teorien om, at stress og traumer både er fysiske og psykiske. Det kan du læse mere om under stresshåndtering.

Den kortvarige stress er ikke i sig selv problematisk, medmindre vi ikke får stresshormonerne ud af kroppen relativt hurtigt, hvilket vil sige inden for nogle uger.

I artiklen om Stresshåndtering giver jeg dig fem øvelser, som du kan bruge til at dæmpe stress.

Hvad er langvarig stress

Den langvarige stress er en stressbelastning, som strækker sig over en længere periode. I den forbindelse,  opstår skader på cellerne i kroppen. Der kan være tale om stresspåvirkning som har stået på i uger, måneder eller år.

Hvad er stress? stressresponsAlt for ofte hober disse små lammelser sig op indeni. Ikke fordi vi dermed bliver fysisk lammede, men snarere på det mentale og følelsesmæssige plan, vil vores sind og følelser og dermed velvære præges af lammelserne.

Den langvarige stress kan over tid medføre så stor belastning på systemet, at vores livskvalitet og evne til at fungere præges af udbrændthed. Det er denne form for stress, som er usund. Udbrændthed defineres som fysisk, følelsesmæssig og mental udmattelse.

Jeg udviklede som følge af langvarig stress en smerterelateret sygdom kaldet Fibromyalgi. Du kan læse mere om min historie her. Ved tilmelding til mit nyhedsbrev kan du høre min historie i webinaret, som du får ved tilmelding.

Du kan læse om Stresshåndtering og nogle rigtig gode Qigong øvelser, du altid kan gøre for at dæmpe stress.

Vibeke FralingKh Vibeke

0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Filament.io 0 Flares ×

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *