Hjælper Qigong ved fibromyalgi?

0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Filament.io 0 Flares ×

Ja, Qigong hjælper ved Fibromyalgi og funktionelle lidelser

fibromyalgi Vibeke FralingForleden mødte jeg en kvinde med fibromyalgi.

Faktisk var hun deltager på Qigong Practitioner.

Nogle dage før kurset havde jeg sendt et nyhedsbrev og bedt læserne skrive til mig med de spørgsmål, som de manglede svar på.

Min deltager havde ikke fået skrevet sit spørgsmål til mig, så hun stillede det på kurset.

Kan Qigong hjælpe ved funktionelle lidelser som fx Fibromyalgi? Og hvordan og hvorfor hjælper Qigong?

Hvad er fibromyalgi og funktionelle lidelser?

Funktionelle lidelser er en samlet betegnelse for sygdomme, som har symptomer, der gør det svært at fungere i dagligdagen. Det er symptomer, som ikke skyldes en anden diagnose.  En funktionel lidelse er en tilstand, hvor hjerne og krop er overbelastet og derfor ikke fungerer optimalt/normalt.

Fibromyalgi er i denne kategori.

Når man har fibromyalgi har man daglige smerter fra især muskler og led. Disse kan nærmest opleves som om de “flytter” rundt i kroppen. Det føles som om man har ondt i hele kroppen – lidt som når man har en slem influenza. Kroppen føles stiv og man kan opleve andre gener som hovedpine, kuldefølsomhed, hvor kulden opleves som indre smerter. Derudover følger en massiv træthed. Der kan være andre gener, det kan være forskelligt fra person til person.

Jeg fik selv diagnosen fibromyalgi i 2012

Du kan læse mere om min historie her.

Plaget af noget der mest af alt minder om kronisk stress eller PTSD, daglige smerter på op til 9,5 på en skala til 10 samt en vægtkurve i stærkt tiltagende, henlå jeg i magtesløs passivitet på sofaen og svælgede i selvmedlidenhed blandet med, rugbrød med nutella og  diverse TV-serier, som jeg end ikke husker, hvilke var mere. Året var 2012 og jeg var 42 år.

Jeg havde, indtil jeg blev syg, levet et aktivt liv og BUM! Så kunne jeg intet.

Men inderst inde var en lille Pippi-Vibeke, som ikke kunne acceptere et liv som dette som sin skæbne!

Jeg søgte på Internettet på Qigong, fordi en indskydelse fik mig til at tro på, at det var noget, jeg kunne have glæde af.

Jeg lånte dvd’er og bøger om Qigong på biblioteket og var startet med fem minutter dagligt. Jeg mærkede hurtigt, at jeg faktisk fik det bedre – meget bedre og ret hurtigt. På et par måneder var jeg i stand til at gøre 25 minutter næsten hver dag.

Og de 25 minutter betød en halv dag uden smerter. Roligere nattesøvn og at jeg igen begyndte at tro på et liv, jeg selv var herre over. Hvor smerter og begrænsninger ville fortage sig og måske endda en dag blot være et fjernt minde om en svær tid.

Shibashi Qigong hjalp på min fibromyalgi

De Qigong øvelser jeg havde fundet og fordybet mig i mødte jeg på den første Qigong Instruktør uddannelse, jeg tog senere på året.

Serien hedder Shibashi – 18 Qigong – 18 stances of Tai Chi Qigong eller de 18 Harmonier. Jo, jo, kært barn har mange navne.

Det jeg allerede elskede ved serien var de enkle bevægelser. De var lette at gøre også selvom jeg havde nogle begrænsninger pga. smerter og de ekstra kilo. Jeg kunne alligevel være med og gøre mit bedste. Og resultaterne var klokkeklare!

Jeg kunne holde til mere og mere, mine smerter aftog i styrke og jeg fik flere og flere stunder uden smerter. Mine tanker begyndte at blive klare igen. Jeg begyndte at kunne huske, at kunne koncentrere mig om at læse. Og forstå og huske det jeg læste!!

Jeg var helt solgt til Qigong – bevægelserne, visualiseringerne og energien udøvede mirakler i min krop hvert øjeblik.

Symptomfri Fibromyalgi – eller rask?

Vægten begyndte så småt at gå ned ad efterhånden, som jeg kom mere og mere i balance. Mit nervesystem faldt til ro, så jeg havde færre stressreaktioner og angstlignende oplevelser.

Langsomt fortog smerterne sig længere og længere tid ad gangen. Styrken i min krop vendte gradvist tilbage og fortvivlelsen indeni blev vendt til håb og fortrøstning.

I dag (2018) er det seks år siden jeg fik diagnosen fibromylagi – kronisk smertelidelse. Jeg blev smertefri slutningen af 2013 efter 10-15 timers Qigong ugentlig i ni måneder.

Jeg har haft et enkelt tilbagefald med smerter knap et år efter jeg blev skilt. Det var i årsskiftet 2015/2016, da jeg pakkede knap 300 kvm ned og solgte ud for at flytte til 88 kvm med tre børn. Det var et par hårde måneder, med krævende job, følelsesmæssig rutsjetur pga. skilsmisse, hussalg og flytning. Men endnu engang fik Qigong mig hurtigt på benene igen og selv efterfølgende jobskifte har ikke kunnet vælte mig.

I skrivende stund  (februar 2018) har jeg ikke haft symptomer fra min fibromyalgi i to år. Og det på trods af jobskifte som lærer, nye og mange udfordringer, kursusvirksomhed med Qigong ved siden af, at jeg prioriterer at være nærværende mor for tre børn.

Fibromyalgi kaldes kronisk – men hvornår er noget kronisk og hvornår er man rask? Symptomfri er jeg i alt fald og i min tankegang betragter jeg mig som værende rask.

Vigtigste formål og mål for at gøre Qigong

Jeg kendte ikke fra starten til den vigtigste grund til at gøre Qigong.

Det var først langt senere jeg stødte på den formuleret. De første år mærkede jeg bare sandheden i og på egen krop.

Formål og mål #1 for at gøre Qigong er at heale sig selv.

Stress hjernen, sindet og kroppen af først

At heale sig selv sker, når krop og sind balanceres ved, at afstresse krop og sind og få energien til at flyde frit i kroppen, så kroppen kan hele beskadigede celler, restituere og hjernen kan få en pause. Den afstressning som hjernen og nervesystemet får ved Qigong gavner både krop og sind. Du kan læse om hvad stress er og hvordan sind og krop påvirkes her.

Vibeke Fraling Qigong MeTreatI artiklen om stresshåndtering kan du finde fem øvelser, som er formidable for at balancere nervesystemet og afstresse kroppen. Smerter kan opstå når krop og sind stresses, men smerter forstærker samtidig stresspåvirkning og stressreaktion i krop og sind. Den første øvelse i Stresshåndteringen er den allervigtigste at gøre først, når man skal påbegynde balancering og healing.

Det er min erfaring, at mange fibromyalgi-plagede har haft nogle store, svære og krævende oplevelser i livet. Det sætter sine spor i kroppen. Kroppen husker det som bevidstheden glemmer og derfor er Qigong så genialt. Qigong hjælper kroppen med at transformere stress, spændinger og urolig Qi i kroppen til frisk og klar og nærende Qi. Du kan læse om hvordan krise og sorg sidder i kroppen her.

Lær den serie, der gjorde mig rask

Shibashi serien set 1 som man lærer på Qigong Practitioner er let at lære og enkel at gøre og har så fantastisk balancerende effekt på krop og sind, at jeg godt forstår, at den er en naturlig del af behandlingen på sygehuse i Kina. Den er udviklet af professor Lin Housheng som var tilknyttet Shanghais People no 8 Hospital og anvendte serien på hospitalets patienter i udviklingsperioden, så den er justeret gennem praksis.

Serien er spækket med øvelser som er fantastiske, men især #8 hvor man drejer kroppen og ser på Månen er formidabel for fibromyalgi patienter. De små kontrollerede vrid, der er i hele kroppen, afspænder alt det væv, som er så smertepåvirket, så man kan have lyst til at skrige.

Når vævet vrides øger det fjernelse af affaldsstoffer i vævet og det beroliger nervesystemet. Der tilføres ny næring, ny ilt og ny energi (Qi).

Du kan lære Shibashi set 1 på Qigong Practitioner, som er et weekend kursus for dig der gerne vil lære mere om Qigong og have en serie, du kan fordybe dig i og som har stor betydning for balancering og healing af krop og sind.

“Hvad kræver det af mig at gøre Qigong?”

Det er et spørgsmål jeg tit bliver stillet af mennesker med smerter, stress eller andre funktionelle symptomer.

Intet andet end at du gør, hvad du kan. Alle øvelser kan justeres, så du enten gør dem i mindre udstrækning, færre gentagelser, siddende eller sågar bare tænker dem.

Og dog, een ting kræver det – at du begynder!

I Daoismen er der en talemåde, som findes uddybet i vers 64 af de 81 vers i DAO De Jing.

“Selv en rejse på tusinde mil begynder med et enkelt skridt.”

På billedet kan du læse hele verset. Det er min egen oversættelse og fortolkning/formulering.fibromyalgi og Qigong Vibeke Fraling

Min rejse mod et liv med godt helbred og nye muligheder startede med en søgning på Internettet efter Qigong.

Hvordan starter din?

Vibeke Fraling - Namaste QigongKlar og frisk Qi til dig!

Kh Vibeke

Du kan prøve WebQigong i 30 dage. Det er Qigong via pc, tablet eller smartphone.

Nogle af temaerne er:

Stress af nu og her!

Av – min krop gør ondt!

Opbyg styrke og balance

Klik her - WebQigong

Vibeke Fraling - WebQigong

0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Filament.io 0 Flares ×

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *