Daoismens skabelsesfortælling

Pangu taoismens skabelsesfortælling vibeke fraling
0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Filament.io 0 Flares ×

Daoismens skabelsesfortælling

taoismens skabelsesfortælling Vibeke FralingDaoismens skabelsesfortælling er blandt mine yndlinge. Som tidligere lærer i religion har jeg en stor svaghed for skabelsesfortællinger. For mig ligger grundforståelsen af hele religionen i den fortælling. Skabelsesfortælling kaldes også for kosmologi, som du kan læse om her.

Denne udgave af Daoismens skabelsesfortælling er fra et lærebogssystem i grundskolen. Det hedder Liv og Religion og du kan se forsiden på billedet.

Daoismens skabelsesfortælling lyder således:

”Kom og hør om dengang der ikke var andet end Chaos. Og Chaos var som en tåge og fuld af tomhed. Pludselig brød der et strålende lys midt ind i tågen og det chaotiske ingenting. Dette lys blev begyndelsen til alting. Tågen skælvede og opløstes. Det, der var let, steg op og blev til Himlen. Det, der var tungt, sank nedad og blev til Jorden.

daoismens skabelsesfortælling Vibeke FralingOg nu brød to voldsomme og mægtige bundter af rå kraft frem fra Himlen og Jorden.

De to kraftbundter forenedes og dannede Yin og Yang.

Yin og Yang

Se Yang for dig som en drage – brændende varm, mandlig, og fuld af energi. Og forestil dig så Yin som en sky, der langsomt driver afsted – fugtig, kølig og kvindelig.

Begge disse magter er fulde af kraft og styrke. Hver for sig ville de ødelægge Verden med deres uhyre kraft og Chaos ville vende tilbage. Men tilsammen afbalancerer de hinanden og bevarer verdensharmonien.

Sådan er Yin og Yang, og fra dem opstod så alt andet. Solen er af Yang og månen af Yin. De fire årstider og de fem elementer – træ, ild, jord, metal og vand – fremstod af Yin og Yang. Det samme gjorde alt levende.

Nu fandtes Jorden altså. Men den flød rundt på vandet som en vandmand og den var formløs. Som en blød bold.

Pangu/P’an Ku

Pangu taoismens skabelsesfortælling vibeke fralingDerfor skabte yin og Yang det gigantiske urmenneske P’an Ku/Pangu, der voksede og voksede hele sit lange, lange liv. P’an Ku blev sat til at ordne Jorden. Han gravede floddale og dyngede bjergene op. I løbet af flere tusinde år formede og skabte han vor jordklodes furer og folder.

Men sådan et arbejde har sin pris. Selv den mægtige P’an Ku kunne ikke undgå døden. Totalt udslidt faldt han om og døde. Hans krop var nu så enorm, at den blev til de fem hellige bjerge, da han faldt død om. Hans kød blev til den bløde muld, hans knogler til klipperne, hans hår til planterne og hans blod til floderne. Fra hans sved kom regnen, og fra de bitte små snyltere, der levede på hans krop, opstod – Menneskerne!

Menneskerne boede først i huler, men så kom De himmelske Kejsere til Jorden. De lærte dem, hvordan de skulle lave værktøj og huse. Menneskerne lærte også at bygge både, fiske, pløje, plante og tilberede maden. Sådan min kære til hører, begyndte det hele.”

Hvis du fandt artiklen interessant må du ejerens gerne dele den.

Vision Vibeke FralingKh Vibeke

0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Filament.io 0 Flares ×

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *