0 Flares Facebook 0 LinkedIn 0 Email -- Filament.io 0 Flares ×

Bindevævsmassage – et naturligt supplement til Qigong og et hit hos Qigong Instruktørerne

Den blide bindevævsmassage kaldes i Kolibri Qigongs fagsprog for Fasciareleasemassage. Det er en del af efteruddannelsen for Qigonginstruktør Trainees (Level 2 instruktører) samt certificerede Qigong Instruktører (Level 3). De lærer den på den efteruddannelse som kaldes MasterClass i Fascia. Læs om den her.
Du kan læse om bindevæv her.

Her masserer jeg min datter Ellen til undervisningsmateriale til uddannelsen.

Bindevævsmassagen udviklede jeg i 90’erne

For 20 år siden udviklede jeg denne blide og healende bindevævsmassage. Dengang vidste jeg af gode grunde ikke, at den er helt i tråd med Qigong. For jeg mødte først Qigong i 2012.

Efter den første MasterClass i Fascia i august 2019 var min datter netop blevet optaget på Kiropraktor uddannelsen og vi talte om, hvad der fascinerede hende mest. Vi kom til at tale om bindevæv (fascia), Qigong og min massage. Hun kunne ikke huske, hvad massagen gik ud på, så hun fik en massage. Hun har Scoliose/skævhed i brysthvirvel 4 og 5 og deraf følgende skævheder, gener og smerter i resten af ryggen og kroppen. 

Jeg har aldrig før fået lov at behandle hende så dybtvirkende. Efter en grundig og blid bindevævsmassage knækkede hun det meste af sin ryg på plads selv. Blot ved at dreje kroppen liggende på underlaget. Smerterne var væk og hun kunne rette sin ryg op. Hun havde fuld bevægelighed og hendes kropsholdning var mærkbart forbedret. Hun sov efterfølgende tungere og bedre end vanligt. Hun sov uden smerter. Hun var ekstatisk!

Ellen har insisteret på, at jeg lærer hende det, jeg kan. Hun spurgte mig samtidig om, hvornår jeg skulle lære andre det samme. Derfor har jeg inkluderet det i MasterClass Fascia 1-3. Så nu lærer mine instruktører den på uddannelse. Første hold på 13 deltagere lærte den i november 2019. Du kan læse nogle af deres oplevelser herunder.

Qigonginstruktør Trainees og certificerede Qigong Instruktører, som har gennemført MasterClass Fascia 1-3, herunder lært bindevævsmassagen.

Instruktørernes oplevelse med bindevævsmassage

Gittes oplevelser

Hej Vibeke

Endnu en gang tak for en fantastisk weekend.

I forhold til massagen, er jeg sådan indrettet at jeg ikke rigtig bryder mig om at få massage. Så alene det at lægge mig på briksen var specielt. Gunhild og Rebekka vidste, at min største udfordring var den. Da jeg først lå der føltes det godt og nænsomt, også selvom Rebekka gik og du kom til uden at kende denne detalje.

Jeg har lige givet min mellemste datter lidt, skuldre og nakke ansigt.

Da jeg havde lagt hænderne om baghovedet og begyndte at bevæge fingrene, begyndte Esther at grine, det kildrede i hendes lænd, hele vejen over. Nakken blev ret hurtig blød, men den kildrende fornemmelse fortsatte da jeg kom videre op omkring kraniet. Det tog lidt tid før hun blev “blød og lækker” her🤣

I går havde jeg min ældste datter på briksen om eftermiddagen, hun fik hele kroppen masseret.

Hun venter tvillinger og var især spændt omkring lænden. Hendes tilbagemelding var, at det var behageligt og afslappende. Hun kunne nyde en afspændt lænd resten af dagen/ aftnen 😊

Mange hilsner Gitte 

Lenes mand har “bestilt tid igen”

Hej Vibeke

Min bedre halvdel har fået fornøjelsen af massagen i dag og siger følgende: 

“Dejlig afslappende – der er virkelig ro på kroppen både under og bagefter. 

Kan mærke en positiv effekt i mine spændte skuldre og arme – bruger mellem 8-10 timer hver dag foran en computer. 

Jeg har allerede bestilt tid til næste massage :-)”

Det var ord fra Finn. 

Kh Lene 

Fra venstre mod højre masserer Vivi og Lene Trine som ligger på briksen. Til højre ser vi Charlotte og Nanzie massere Charlotte S. på briksen – billederne er fra deres undervisning.

Vivi vil glæde sin familie og venner med bindevævsmassage

Kære Vibeke.

Jeg er, som du ved, ikke massør eller alternativ behandler, så jeg kommer ikke til at udbyde massagen til kunder, men da jeg skal have hold fra januar vil jeg fortælle om massagen og måske, vil jeg vise deltagerne, hvad denne fantastiske massage går ud på. 

Min mand, børnebørn og mine veninder vil være dem der får glæde af, at jeg har været på kursus hos dig😊 Min mand kan ikke fordrage at blive masseret, men jeg har nu fået lov til, at give ham denne bindevævs-/FasciareleaseMassage og han er helt vild med den!!!!!! Han siger den er afslappende og meget behagelig og så er det rigtig godt, at han kan have sit tøj på under massagen.

Jeg laver massagen på mig selv hver morgen så godt jeg kan, inden min daglige egen Qigong praksis og det kan jeg varmt anbefale.

Jeg tænker, at massagen også vil være god til alle de mennesker der lider af “hudsult”. Hvad tænker du? (Jeg er helt enig med Vivi!)

Ønsker dig en dejlig aften

Kh, Vivi

Gunhild bringer bindevævsmassagen til Norge

Jeg opplevde massasjen som dypt avslappende  – det var som om de myke (bløde) bevegelsene gjorde det lett for kroppen å  gi slipp og bare «flate ut». Jeg kunne se på hendene mine at de var annerledes, kjenne det i kropp og hode. En deilig og livgivende massasje.

Kh Gunhild

Tættest på kameraet ses Gunhild massere Gitte. I baggrunden ses Charlotte massere den anden Charlotte.

Charlotte skulle vænne sig til en massage, hvor tøjet bliver på

Hej Vibeke 

Jeg oplevede en meget stor ro i kroppen fordi massagen er utrolig nænsom og blid. Hele kroppen opleves som at være i en dyb afspændt tilstand. Her kan min krop og mine tanker virkelig slippe stress, fordi alt foregår langsomt og roligt. Jeg skulle lige først vænne mig til at det er en massage hvor man beholder tøjet på, men energien er jo ligeglad med det. Det kunne jeg tydeligt mærke. 

Kh Charlotte Rømer Bergstrøm Scheibel ❤🌻

Hanne var glædeligt overrasket over den grounding og energioverskuddet hun fik af bindevævsmassage

Tommerup d. 26-11-19

Oplevelser hos mig efter undervisning i Qigong Bindevævs-/Fasciareleasemassage,

Jeg nød massagen trods megen snak i rummet. Jeg havde to kompetente massører til min rådighed.

Jeg var behagelig træt da jeg kørte hjem. (skal lige tilføjes at det også var min arbejdsweekend med 13 timers arbejde)  

Jeg gik tidligt i seng og sov fantastisk. 

Næste dag fornemmede jeg energi, overskud, meget afbalanceret. Jeg havde en travl 8 timers dag på job samt engelsk undervisning mandag aften. 

Jeg stoppede op og tænkte, at det er ikke normalt for mig, at klare så mange ting på en dag. Og så efter en travl weekend. Normalt ville jeg have brug for hvile, restitution, lidt bekymrethed for at give for meget af mig selv. 

Men fornemmelsen var groundhed, afbalanceret overskud, følelsen af at være fyldt med energi. 

Alt dette har jeg brugt af i dag på andendagen for massagen, hvor jeg har lavet introduktion for pensionister, haft kontakt til FOF for skånsom Qigong til næste efterår, haft Qigong på job – En deltager i 60 min. Jeg skal undervise i Qigong i tommerup idræt i aften. Oven i hatten har jeg booket 2 ”kaniner” til Qigong Fasciaereleacemassage samt en 3. på vej. Og er stadig grounded og energifyldt. 

Så ja, en dejlig undervisning der giver genklang på mange planer. 

Mange kærlige Qigong hilsner Hanne

Her ses tættest på Claracarina og Lone massere Marianne og længst væk ses Mette og Hanne massere Ida.

Lene havde hørt, at bindevævsmassage gør ondt, men oplevede den blideste form for massage

Kære Vibeke

Du får min oplevelse her:

Flere havde sagt til mig, at fascia/bindevævsmassage gør vildt ondt og ikke er nogen særlig spændende eller behagelig oplevelse. Men efter jeg selv har prøvet den massage, som du har udviklet, kan jeg kun sige: De har bestemt ikke ret! 

Det er noget af den blideste form for massage, jeg nogensinde har prøvet, og jeg har prøvet en del efterhånden. Ud over at være meget blid og behagelig, så kunne jeg også mærke, hvordan den havde en dybdegående effekt på mit stramme bindevæv.

Jeg har nogle særlige problematikker i venstre arm og skulder efter en større operation, som ingen andre massører har kunnet få bugt med. Men under denne her massage, kunne jeg tydeligt mærke. at der var noget, der slap og vævet blev blødt og eftergiveligt, hvor det indtil nu har været stift og ømt. 

Så jeg kan KUN anbefale at prøve den. 

Venlig hilsen Lene Belling

Trine oplevede bindevævsmassage som lyttende nærvær på kroppen

Hej Vibeke 

Mit første møde med Kolibri Fascia Release Massage er som gravid i 3. trimester.

Jeg var noget spændt da min krop, både nu under 3. graviditet og før graviditeten er meget sensitiv overfor forskellige former for massage.

Der skal ikke arbejdes meget i dybden før det for mig kan være en voldsom oplevelse at få massage og gøre direkte ondt.

Men mit møde med Fascia Release Massage har været en helt anden og anderledes oplevelse – en dejlig og tryg oplevelse.

I Fascia Release Massage er der en form for “lyttende” nærvær på ens krop og sind.

Fascia Release Massage er blid og skånsom samt ekstrem effektiv til at afstresse og at afspænde krop og sind både via massagen men også via intuition og energi.

Fascia Release Massage arbejder derved i flere lag af afspænding og afstressning af krop og sind.

Så skøn og klart god til gravide og kvinder i efterfødselsforløb, da den helt naturligt tager hensyn til de naturlige forandringer i krop og sind, der er i disse faser af livet.

Trine

Kan din lokale Qigong Instruktør give Bindevævsmassage?

Du kan finde certificerede Qigong instruktører her og hvis du selv ønsker at kunne give denne massage er den del af Qigonginstruktør uddannelsen. Læs om denne her.

Allerede efter vel overstået Qigong Practitioner Level 1 og Qigonginstruktør Trainee Level 2 kan du deltage i MasterClass Fascia 1-3.

0 Flares Facebook 0 LinkedIn 0 Email -- Filament.io 0 Flares ×
0 Flares Facebook 0 LinkedIn 0 Email -- Filament.io 0 Flares ×