Alex er afhængig af Qigong

0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Filament.io 0 Flares ×

Jeg mødte Alex på stranden i Nyborg sidste år (2018).

Han stod og trænede med elastikbånd. Jeg stod og talte med en lokal, som jeg havde haft som deltager på Qigong Practitioner. (Du kan læse om dette weekend kursus her). Vi talte om Qigong og vi kunne lynhurtigt se, at det var en helt forkert træning til Alex at dømme ud fra de åbenlyse spændinger, som han havde i sin krop.

Hun råbte ham an og sagde, at hun kendte en træning, som var meget bedre for ham. Det er jeg alt for genert til at gøre.

Men han kom hen til os og jeg forklarede ham, hvad Qigong kunne gøre bedre og hvorfor. Han fik mit kort og invitation til Qigong på Stranden om eftermiddagen. Han fortalte, at han ganske rigtigt følte sig meget spændt i kroppen og det var krævende at være tømrer med de gener.

Han dukkede op! Og deltog efter bedste evne. Han var ekstremt veltrænet og muskuløs, men håbløst usmidig!  Han blev efter Qigong og stillede en masse spørgsmål. Han mærkede, at Qigong var godt for ham. Han fortalte, at han havde decideret ONDT i sin krop dagligt. Og han var på det tidspunkt 27 år – KUN 27 og ondt hver dag! Alex krop var spændt bl.a. pga. ubalance i bindevævet. Det kan du læse om her.

Alex og jeg mødtes tilfældigt på stranden mange gange sidste sommer om morgenen (2018), når jeg var nede og filme og gøre min morgenQigong og han var der for at træne og bade. Og senere om eftermiddagen kom han til Qigong. Vi fik mange gode snakke om især Qigong.

I efteråret deltog han i Qigong Practitioner med mig og Shibashi seminar med min lærer Fabrice Piché.

En periode gjorde han de 18 Taichi Qigong Shibashi set 1 øvelser med opvarmning og afslutning to gange om dagen!

Idag gør han stadig Qigong HVER dag!

De mange snakke er blevet til venskab og idag er han blandt mine tætte venner.

Vi har siden Påske (2019) været at finde på stranden hver dag, når vejret og kalenderen muliggør det for at gøre morgen Qigong.

Jeg nyder, at vi kan gøre Qigong i stilhed. Det kan vi, fordi han kender øvelserne så godt. Af og til justerer jeg lidt på en udførelse, for at bedre hans udbytte, men oftest gør vi vores Qigong i stilhed og fællesskab.

Den ene dag sagde han til mig, at han var blevet afhængig af Qigong og at han tænkte, at så mange andre mennesker kunne have glæde af Qigong. Jeg har det ganske som han, så det gjorde mig glad at høre.

“Skal jeg ikke sige det på en video til dig”, foreslog han så.

Jo tak, meget gerne!

Du kan også lære Qigong. Læs om det weekendkursus, som Alex tog her.

Så kan du gøre Qigong på alle dine yndlingssteder. Vi nyder fx denne udsigt til vores morgenQigong.

Klar og frisk Qi til dig!

Kh Vibeke

Handels- og abonnementsbetingelser Vibeke Fraling
0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Filament.io 0 Flares ×

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.